Annonce
Horsens

Så meget tjener lokale foreninger på Middelalderfestivalen

Det er både godt for pengekassen og sammenholdet, når lokale aktører tager del i middelalderfestivalen.

Horsens: Et vigtigt element i den autentiske stemning på middelalderfestivalen er de mange boder, hvorfra der sælges mad, drikkevarer og udstyr eller på anden vis leveres en smag på middelalderen.

Mange af disse boder bliver drevet af lokale aktører, der enten bruger middelalderfestivalen som et rør til formidling eller kort og godt som en solid indtægtskilde.

Folkebladet har været rundt på festivalpladsen og spurgt en række af de lokale aktører, hvilket udbytte de har af at være repræsenteret på middelalderfestivalen.

Henrik Puggaard, medlem af middelalderudvalget i FDF Tyrsted-Uth: Vi er her for at reklamere for, hvem vi er, og for at tjene penge til foreningens børn. Både børn, forældre og bestyrelse er til stede for at sælge mad til festivalens gæster. Normalt henter vi et overskud på 50.000 kroner, som bruges til vedligeholdelse af spejderhytten, fornyelse af vores redskaber, lejrture og en nedsættelse af kontingentet. Eksempelvis har nogle af vores medlemmer været på tur i Norge, og på grund af overskuddet fra Middelalderfestivalen kunne vi sætte egenbetalingen ned. Vi, der er her, får samtidig et stærkt sammenhold. Foto: Claus Skovholm

Gitte Hauge, formand for Sejet Klub: Vi er en konstellation af foreninger fra Sejet, borgerforeningen, seniorklubben, Sejet Klub for børn og unge, kajakklubben og en forening for dyr i nød. Alle, der bidrager med frivilligt arbejde under middelalderfestivalen, får del i overskuddet, som går til den forening, de repræsenterer. Det er femte gang, vi deltager med vores madbod her på fængslet. Sidste år solgte vi for 204.000 kroner og havde et overskud på 90.000 kroner. Pengene går blandt andet til, at foreningerne kan tage på ture, eksempelvis til Djurs Sommerland og Hjarnø. Det er smadder hyggeligt og en god måde at give frivilligkulturen videre til de unge mennesker. Foto: Claus Skovholm

Henrik Gramkow Pedersen, ulveleder i KFUM Spejderne i Bankager: Vi er her for at tjene penge til aktiviteter blandt vores unge spejdere. Det er 18. eller 19. gang, vi deltager ved middelalderfestivalen. Normalt laver vi et overskud på mellem 50.000 og 70.000 kroner ved middelalderfestivalen, og pengene går blandt andet til lejrture. Eksempelvis skal nogle af vores spejdere snart til Schweiz. I løbet af middelalderfestivalen har vi konstant 20-30 frivillige i aktion, det er eksempelvis forældre og naboer, der står i madboderne. Vi oplever tit, at når folk ser, hvad der kommer ud af overskuddet, så melder de sig som frivillige ved den næste middelalderfestival. Foto: Claus Skovholm

Even Andersen, formand for middelalderudvalget i Lions Horsens Bygholm: Vi deltager ved middelalderfestivalen for at samle penge ind, som vi kan dele ud til internationale og lokale formål. Jeg vil ikke sige, hvor meget vi plejer at tjene, men det bliver til nogle penge. Tidligere har vi brugt overskud fra middelalderfestivalen til at købe et nyt fjernsyn til et plejecenter eller holde en ældrefest i Forum Horsens. I alt 60-70 frivillige giver en hånd med i vores madboder her på festivalen, både før, under og efter. Foto: Claus Skovholm

Annette Hansen (i lyserød påklædning), formand for foreningen Børnebondegården Horsens: Vi er til stede ved middelalderfestivalen for at skabe sammenhold og skabe forståelse om dyrenes adfærd. Vi har medbragt får, gedekid, kalve og kaniner. Vi vil gerne formidle information om dyrene, for mange mennesker er kommet langt væk fra, hvad der er dyr, og hvad der er produktionsdyr. Vi tager blandt andet en snak med folk om produktionsdyrenes liv. Vi har børn med, som er fra ni år og op efter, som alle forsøger at sprede oplysning og glæde. Foto: Claus Skovholm

Ida Melgaard, linjeleder på Horsens Produktionskoles tekstillinje: Det er 15. år vi er med. Vi har et tekstilværksted på skolen, og vi har fundet vores niche her på middelalderfestivalen. Eleverne producerer tøj fra januar til august, som vi sælger i vores tekstiltelt her på festivalen. Det giver et godt sammenhold at være her, og derudover har vi et økonomisk sigte. Sidste år solgte vi for 36.000 kroner, som går til skolen. Vi har altid overskud på tekstilværkstedet, særligt på grund af middelalderfestivalen. Foto: Claus Skovholm

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Annonce