Annonce
Horsens

Så mange nye virksomheder kom til i 2018: Business Horsens-direktør er ikke tilfreds

Anders Killmann Petersen, administrerende direktør i Business Horsens, mener, at Horsens Kommune skal have større ambitioner end at ligge i midterfeltet på liste over kommuner med flest nye virksomheder. Arkivfoto: Morten Pape
Horsens Kommune ligger i den dårlige halvdel på ny liste, der på tværs af landets kommuner opgør antallet af virksomheder, der så dagens lys i 2018. Kommunens aktører skal blive bedre til at markedsføre sig ud over kommunegrænsen, mener erhvervsdirektør.

Horsens: 648 nye virksomheder så dagens lys i Horsens Kommune i 2018.

Det svarer til 11,9 nye virksomheder pr. 1000 indbyggere i aldersgruppen 18 til 64 år, og det placerer Horsens Kommune på en 54. plads blandt landets 98 kommuner.

Det viser tal fra en ny iværksætterundersøgelse, der er lavet af regnskabsvirksomheden Dinero.

Placeringen i den dårlige halvdel blandt landets kommuner kalder på handling, mener administrerende direktør i Business Horsens, Anders Killmann Petersen.

- Vi kunne godt ligge højere på listen, for vi ligger ved et vækstbælte ved E45. Vi har stærke brancher inden for fødevarer, industri og byggeri, og vi har et spændende iværksættermiljø. Det skal vi være dygtigere til at fortælle og komme bredere ud med, end vi har gjort tidligere, siger han.

Annonce

Vi har stærke brancher inden for fødevarer, industri og byggeri, og vi har et spændende iværksættermiljø. Det skal vi være dygtigere til at fortælle og komme bredere ud med, end vi har gjort tidligere.

Anders Killmann Petersen

Skal have større ambitioner

Horsens Kommune har i flere år profileret sig på konceptet Horsens Alliancen, hvor kommunen og erhvervslivet samarbejder om at få ledige i beskæftigelse. Og selvom man har sat stort fokus på det område, betyder det ifølge Anders Killmann Petersen ikke, at man har glemt iværksætteriet.

- Nej, vi har opbygget et godt økosystem for iværksættere, blandt andet i samarbejde med VIA. Det handler om, at vi skal være bedre til at markedsføre os ud over kommunegrænsen. Man må godt ranke ryggen og fortælle, at vi er en dygtig iværksætterkommune, siger han, der håber at se Horsens Kommune placeret højere på listen i fremtiden.

- Vi skal have større ambitioner end at ligge i midterfeltet, siger Anders Killmann Petersen.

På landsplan blev der i 2018 stiftet 13,4 nye virksomheder pr. 1000 indbyggere i aldersgruppen 18 til 64 år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Annonce