Annonce
Hedensted

Så kom der gang i grundsalget: Her er der nye byggegrunde på vej i Hedensted-området

Der har været godt salg i kommunens byggegrunde det seneste år, så nu sættes der gang i byggemodningen af nye grunde i Lindved, Hedensted og Daugård. I alt 57 nye grunde forventes klar til salg de tre steder i begyndelsen af næste år. Her er det Thyras Vænge i Lindved, hvor byggemodningen af tredje etape sættes i gang. Første etape er fuldt udbygget, på anden etape er de 12 grunde solgt (en enkelt reserveret), og flere er i gang med at bygge. Foto: Morten Pape

Efter en lang periode med trægt grundsalg i Hedensted Kommune, tog det i 2016 og 2017 pludseligt fart. Derfor skal der nye grunde til, og kommunen vil nu byggemodne i Lindved, Hedensted og Daugaard. Grundene forventes klar til salg i 2019.

Hedensted: Der er ikke meget at vælge imellem, hvis man gerne vil bygge hus i Lindved. I skrivende stund er der kun en enkelt kommunal byggegrund tilbage, men det vil Hedensted Kommune gøre noget ved.

Teknisk udvalg har netop sat gang i byggemodningen af tredje etape af udstykningen på Thyras Vænge, hvor 12 grunde, heraf tre private, vil være klar til salg i begyndelsen af næste år.

- Efter en stille periode kom der virkelig gang i grundsalget i Lindved sidste år, hvor der blev solgt fem grunde på Thyras Vænge. Derfor er der nu basis for at udstykke nyt. Nærheden til Vejle og vestmotorvejen gør byen attraktiv for mange købere, siger Jonna Møller, der står for salget af byggegrunde i Hedensted Kommune.

Den tilbageværende grund på Thyras Vænge i Lindved er til salg for 575.000 kr., men er lige nu reserveret.

Annonce
David Christensen og Kasper Bjærge Schytz fra Trekantens Murerforretning i Vejle er i gang med et hus på Thyras Vænge i Lindved, hvor byggemodningen af tredje etape sættes i gang. Foto: Morten Pape

Lille Dalby klar til etape to

Lindved er imidlertid ikke det eneste sted, Hedensted Kommune får travlt med byggemodning.

Også i Daugård og Hedensted er der nye grunde på vej. Der er tale om syv grunde på Hestehaven i Daugård og 38 grunde på anden etape af kæmpeudstykningen Lille Dalby Bakker i Hedensted.

- Det er gået stærkt med grundsalget i Hedensted de seneste år. Indtil 2016 solgte vi i mange år maks. syv grunde om året i Hedensted by, men de seneste to år har vi solgt hhv. 14 og 15, siger Jonna Møller.

Første etape af Lille Dalby Bakker er en privat udstykning, og af de 50 grunde, som blev sat til salg i slutningen af februar til priser mellem 0,5 og 1,2 mio. kr., er 14 solgt eller reserveret.

Sidste år tog grundsalget på Thyras Vænge i Lindved fart, og der blev solgt fem grunde mod en eller to de fire forudgående år. Nu skal tredje og sidste etape af ustykningen byggemodnes. Foto: Morten Pape

Nabo til nye rækkehuse

De syv grunde, der skal byggemodnes i Daugård, kommer til at ligge side om side med en privat udstykning med 20 rækkehuse.

Det er byggefirmaet GGS fra Løsning, der bygger rækkehusene på Hestehaven, som ikke bliver sat til salg, men til udlejning.

Sidste år blev der i alt solgt 35 kommunale parcelhusgrunde i Hedensted Kommune, hvor et gennemsnitligt år ligger på omkring 20.

David Christensen og Kasper Bjærge Schytz fra Trekantens Murerforretning i Vejle er i gang med et hus på Thyras Vænge i Lindved, hvor byggemodningen af tredje etape sættes i gang. Første etape er fuldt udbygget, på anden etape er de 12 grunde solgt og flere er i gang med at bygge. Foto: Morten Pape
Der har været godt salg i kommunens byggegrunde det seneste år, så nu sættes der gang i byggemodningen af nye grunde i Lindved, Hedensted og Daugård. I alt 57 nye grunde forventes klar til salg de tre steder i begyndelsen af næste år. Her er det Thyras Vænge i Lindved, hvor byggemodningen af tredje etape sættes i gang. Første etape er fuldt udbygget, på anden etape er de 12 grunde solgt og flere er i gang med at bygge. Foto: Morten Pape
Der har været godt salg i kommunens byggegrunde det seneste år, så nu sættes der gang i byggemodningen af nye grunde i Lindved, Hedensted og Daugård. I alt 57 nye grunde forventes klar til salg de tre steder i begyndelsen af næste år. Her er det Thyras Vænge i Lindved, hvor byggemodningen af tredje etape sættes i gang. Første etape er fuldt udbygget, på anden etape er de 12 grunde solgt og flere er i gang med at bygge. Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce