Annonce
Østjylland

Så klappede fælden: 25-årig idømt flere års fængsel for narkohandel

Østjyllands Politi fangede manden ved Nåleparken i forbindelse med en narkohandel. Arkivfoto: Reuters/Ritzau Scanpix
Politiet fandt 16 gram kokain i bilen, som manden blev fanget i.
Annonce

AARHUS: Tirsdag 14. april blev en 25-årig mand idømt over to års fængsel efter, han blev fanget tilbage i januar.

31. januar i år var Østjyllands Politis civilklædte specialpatrulje på pletten i Nåleparken ved Kalkværksvej, hvor de overværede en narkohandel i en bil med to mænd, der holdt ind ved parken.

En kvinde kom hen til bilen og stak nogle pengesedler ind af vinduet og fik en lille pose kokain retur. Så slog de civilklædte betjente til og anholdt de to mænd samt kvinden, der havde modtaget stofferne.

I bilen fandt de 16 gram kokain og 1.500 kroner i kontanter. Begge mænd, en 25-årig og en 24-årig, blev sigtet for narkohandel.

Tirsdag blev den 25-årige så dømt i Retten i Aarhus, og narkosagen udløste en reststraf fra tidligere sager, blandt andet med euforiserende stoffer, så det sammenlagt blev til en fængselsstraf på to år og tre måneder.

- Den 25-årige var prøveløsladt efter en dom i anden sag, og så klapper fælden altså ekstra hårdt, når man bliver taget for ny kriminalitet, siger anklager Jesper Rubow.

Den 25-årige nægtede sig skyldig og udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Den 24-årige, der blev anholdt i samme sag, fik dagen efter anholdelsen en straksdom på tre måneders fængsel. Østjyllands Politi har fortsat fokus på handel med hård narko i og omkring Nåleparken og foretager løbende patruljering og indsatser på stedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce