Annonce
Livsstil

Så kan vi godt finde æbleskivepanden frem

Arkivfoto: Nordfoto/Ritzau Scanpix
Annonce

November – mørke, levende lys og forberedelse til decembers komme. Mange af os skal på skovtur og samle naturens ”pyntegenstande” til adventskrans og juledekorationer, og vi begynder så småt at søge opskrifter på julens bagværk. Æbleskiven er ofte det første af julens lækkerier, som finder vej til vores ganer. At bage æbleskiver kræver øvelse – opskrifter og variationerne er mange, og det kræver et par mundfulde, før vi finder den helt rigtige opskrift. Men æbleskiverne skal jo helst også være præsentable i deres udseende. Vi vil så gerne have de skal være runde, men ofte må vi servere et fadfuld lune, gyldne, men halvflade æbleskiver.


Fælles for mange erindringer om æbleskiver er, at de blev beskrevet som store. Op til tre gange større end nutidens.

Bettina Buhl, Museumsinspektør og madhistoriker, Det Grønne Museum.


Æbleskiven er en af de ældste danske kager - så gammel, at den ikke bages i ovn, men steges eller koges i fedt. Æbleskiverne var i gamle dage også uundværlige på ethvert festligt dækket bord. De blev nemlig førhen serveret og spist til de fleste af årets og livets højtider. For det meste som tilbehør til et hovedmåltid; men de optrådte til tider også i hovedrollen på menuen, ofte i selskab med øl eller brændevin i en lettere servering.

Før man havde udviklet alle andre søde sager, var æbleskiverne sammen med pebernødderne næsten enerådende på kagemenuen. Æbleskiverne var indbegrebet af lækkeri og derfor stærkt efterspurgte af alle slikmunde og til alle tider af døgnet. Man har beretninger om, at madmor måtte gemme de nybagte æbleskiver i et fad med en tallerken over og sætte disse under dynen i sin seng, indtil de skulle spises, for at være helt sikker på at de ikke forsvandt.

Oprindeligt blev æbleskiverne hævet med gær i de landlige køkkener. Æbleskiver med hævemiddel var mættende og udgjorde ofte en selvstændig servering. Fælles for mange erindringer om æbleskiver er, at de blev beskrevet som store. Op til tre gange større end nutidens.

Navnet æbleskive nævnes for første gang i en kogebog fra 1785. Men tilberedningen er ældre. I de ældste danske kogebøger optræder de som udbagte æbler, æbler bagt i smør eller æblekage. Tilberedningen er nogenlunde ens - kernehuse m.m. blev fjernet, og æblerne skåret i skiver. Der blev fremstillet en dej, som æblerne blev dyppet i, inden de blev bagt i smør på en pande. Ingredienserne til dejen var som udgangspunkt mel og mælk, men i de mere velhavende husholdninger bruges vin.

Bettina Buhl, Museumsinspektør og madhistoriker, Det Grønne Museum.

Æbleskiver udviklede sig i det finere køkken gennem 1700-tallet med brug af raffinerede ingredienser som fransk vin, citroner og lignende, der udgjorde en marinade, som de skiveskårne æbler lå i, inden de blev dyppet i dej og stegt på panden. Nogle gange blev de i stedet kogt i smør eller fedt i en gryde.

I takt med at æbleskivepanden vandt udbredelse, blev opskrifter på æbleskiver stegt i pande stadig mere almindelige. En af de tidligste opskrifter, hvor æbleskivepanden nævnes, er fra 1801: ”En god halv potte sur tyk fløde slås godt i et kvarters tid, at den kan blive ganske tyk, heri kommes otte lod meget fint hvedemel, lidt sukker, meget lidt stødt kardemomme og afrevet citronskal, dette sammenrøres vel, når æblerne er skrællede og kernehusene stukket ud af dem, skæres de så tynde som muligt i skiver, de dyppes i dejen og bages i en æbleskivepande. De serveres varme. Bløde æbler er hertil de bedste”.

Æbleskivepanden blev et almindeligt fremstillingsredskab, da støbejernskomfuret fortrængte det åbne ildsted. Den danske fejring af højtiderne ændrede sig ikke, selvom der blev monteret ny teknologi i køkkenerne. Æbleskiverne kunne ikke undværes som festservering heller ikke hos byernes borgerskab. Anderledes var det med æblet som ingrediens. I borgerskabets køkken i byerne var det ikke altid muligt at opbevare æbler hen over vinteren fra påske til pinse, og æblestykket blev afløst af mere langtidsholdbare ingredienser, som kunne købes ved købmanden, og som samtidig passede bedre til et mere eksklusivt køkken – altså mandler, svesker og rosiner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ud med ældre - ind med seniorer

Annonce