Annonce
Brædstrup

Så er det op af sofaen: Gåfællesskab på vej i landsby

Der er flere gåfællesskaber på vej i Brædstrup-området. Onsdag 19. august starter man op i Tønning/Træden, men der er også gåfællesskaber på vej i Brædstrup, Sdr. Vissing og Voervadsbro ifølge DGI Sydøstjylland. Pressefoto: Horsens Kommune
Flere borgere i Horsens Kommune skal dyrke motion, og derfor starter der nu et gåfællesskab i Tønning og Træden, så både den fysiske, mentale og sociale sundhed kan få en tand op.
Annonce

Tønning-Træden: Gang er godt for alle, og gåture kræver ikke noget særligt udstyr. Et par gode sko, og så er man afsted. Samtidig er gåture også godt for både ens fysiske, mentale og sociale sundhed, når det sker sammen med andre.

Det er tanken bag de nye gåfællesskaber, som i øjeblikket er ved at blive etableret i de forskellige landsbyer i Horsens Kommune, og nu er man også i landsbyerne Tønning og Træden klar til at invitere de lokale borgere til en gåtur i det fri.

Første tur med gåfællesskabet sker onsdag 19. august fra klokken 19.30 fra Træden Forsamlingshus, og det bliver med Henning Kjempenes som gåvært.

- Jeg er selv løber, og jeg prøvede sidste år at starte en løbeklub op uden det store held. Det løb så at sige lidt ud i sandet. Jeg kom derfor senere i kontakt med idrætskonsulent Kirsten Kofoed fra DGI Sydøstjylland, og hun gav mig ideen til at prøve med gåfællesskaber. Her er der også en stor organisation bagved, og det tiltalte mig, da det er lidt sjovere at sætte ting i gang, hvis der er flere, som er med på ideen, siger Henning Kjempenes.

Annonce

Ingen konkurrence

Det er Horsens Kommune, DGI Sydøstjylland og Bevæg dig for livet - Løb og Gang, der står bag initiativet. Rammen er Bevæg dig for livet-visionsaftalen mellem Horsens Kommune og idrætsorganisationerne DIF og DGI fra 2019. Her er målet at få 10.000 flere borgere til at bevæge sig inden 2025.

Gåvært i Tønning og Træden, Henning Kjempenes, stiller ingen krav om kilometer eller hastighed. Bare tilbuddet kan give folk lyst til at dyrke motion, er succesen hjemme ifølge den lokale gåvært. Foto: Kirsten Kofoed, DGI Sydøstjylland.

- Fordelen ved gåfællesskaber er, at der ikke er noget krav om tid, og vi skal ikke ud og vinde noget. Der er ikke noget kontingent eller registreringer. Det er bare at gå sammen og være en del af det fællesskab, man bliver en del af, samtidig med at man kommer ud i naturen og får frisk luft og boostet sit humør. Vi mødes så ved forsamlingshuset, fordi det er det eneste mødested, vi har i byen, og gåfællesskaberne kan man godt sammenligne med et vandrende forsamlingshus. Her går vi og taler sammen - dog uden at vi har en egentlig dagsorden eller agenda, siger Henning Kjempenes.

Annonce

Gang er populært


Fordelen ved gåfællesskaber er, at det er ikke noget krav om tid, og vi skal ikke ud og vinde noget.

Henning Kjempenes, gåvært


Ifølge idrætskonsulent Kirsten Kofoed fra DGI Sydøstjylland er gang og vandreture i fællesskaber blevet mere og mere populært i de seneste to til tre år. Gåture kræver nemlig ikke nogen væsentlige forudsætninger, og samtidig gør det noget godt for ens velbefindende.

- Det er ikke kun godt for vores fysiske sundhed. Det er også godt for den mentale, når man kommer ud i naturen og får frisk luft, men også vores sociale sundhed, når man går sammen med andre. Derfor er vi glade for, at der er flere gåfællesskaber på vej. I Brædstrup-området gælder det for Brædstrup, Sdr. Vissing og Voervadsbro, siger Kirsten Kofoed.

Hos DGI Sydøstjylland har man inden for de sidste uger uddannet 23 gåværter i Horsens Kommune, og gåværten i Tønning/Træden håber, at det giver flere lyst til at dyrke motion.

- Det er altid det første skridt, der er det sværeste. Mit håb er, at det kan give mange lyst til at dyrke motion, så de måske melder sig ind i en idrætsforening og dyrker sin motion der. Jeg vil derfor også være i kontakt med vores lokale idrætsforening omkring gåfællesskaberne, siger Henning Kjempenes.

Annonce
Annonce
Horsens

HFS rystede topholdet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Guds eget land

Østjylland

Coronavirus viser tænder: Der er enorme forskelle i smittespredningen i de østjyske kommuner

Annonce