Annonce
Horsens

Så blev det sidegadernes tur: Denne gang er ny belægning ikke det vigtigste

Belægningen udskiftes ikke i Grønnegade - og heller ikke i Thonbogade og Graven - men noget af den er blevet gravet op, da der skulle trækkes kabler til de nye lysmaster. Foto: Morten Pape
Den store omgang gågaderenovering er overstået, og nu er Horsens Kommune gået i gang med sidegaderne, der får en mindre tur, hvor især nyt lys er i fokus.

Horsens: Fluebenene er sat ud for Jessensgade, Søndergade og Torvet i Horsens. Her er gågaden færdigrenoveret, og der mangler blot en indvielse, når coronavirus engang tillader det.

Og så mangler der også noget andet: sidegaderne.

Her er Horsens Kommune i disse dage gået i gang med at opgradere forholdene på en række områder. Ny belysning, delvis ny belægning, ledelinjer til svagtseende og flere siddemuligheder er blandt de ting, der skal ordnes i løbet af det næste halve års tid.

Der er ikke tale om en renovering i samme omfang som på selve gågaden.

- Det er et løft, vi giver til sidegaderne. Det skal skabe rammerne for, at handels- og bylivet blomstrer op, og når butikkerne i gaderne sætter for eksempel plantekrukker og lys ud foran deres butik, vil det samlet give et løftet og opdateret udseende, siger Lene Holmgaard, arkitekt i Horsens Kommune.

Annonce

Fokus på lys

Entreprenørfirmaet Østergaard har ansvaret for jord- og belægningsdelen, mens Aura står for belysningen. Arbejdet er startet i Thonbogade og Grønnegade, hvor kommunen håber, at det meste er færdigt, inden den store sæson for udeservering starter for restauranterne.


Belysningen er dårlig lige nu, så det er en vigtig del af projektet i forhold til tilgængelighed og tryghed.

Lene Holmgaard, arkitekt i Horsens Kommune


Her kommer ny belysning, mens der ikke bliver lagt ny belægning. Det samme gælder for Graven.

- Vi synes, de granitfliser, som ligger der nu, både æstetisk og i nuancer og farver hænger godt sammen med resten af gågaden. Vi arbejder også med et andet budget her og skal gøre det, der giver mest mening for pengene. Det er især belysningen, som skaber noget tryghed og hygge, siger Lene Holmgaard.

Annonce

Lyset skaber tryghed

Lysmasterne bliver fire meter høje i de mindre sidegader, mens de bliver seks meter i Hestedams- og Hospitalsgade. Så passer de bedst med omgivelserne. Belysningen kommer til at ligne det, der er kommet op i Søndergade, og der vil også komme jule- og vinterbelysning.

- Belysningen er dårlig lige nu, så det er en vigtig del af projektet i forhold til tilgængelighed og tryghed. Så man kan føle sig tryg, når man krydser gennem midtbyen, når butikkerne er lukket, siger Lene Holmgaard.

De nye lysmaster bliver fire meter høje i Thonbogade samt i Grønnegade og Graven. Foto: Morten Pape

Jule- og vinterbelysning er en del af budgettet, og en del af det blev allerede opgraderet op til sidste jul. Her vil en stor del af belysningen - blandt andet i træerne - kunne bruges året rundt ligesom på resten af gågaden.

Annonce

Nye fliser på to gader

Gravemaskinerne har været i gang i Thonbogade og Grønnegade, hvor belægning pilles op for at skifte lysmaster og trække kabler. Stenene bliver her sat i igen efterfølgende, men i Hestedams- og Hospitalsgade kommer der delvist nyt.

- Langs facaderne ligger fliser, som man brugte meget i 80'erne og 90'erne, og det vil give et enormt løft at skifte dem ud til noget mere tidssvarende. Her kommer der granitsten, som ligner dem, der ligger foran Jørgensens Hotel, ved Kuben og det gamle rådhus, siger Lene Holmgaard.

Brostensfliserne i midten bliver liggende. Langs butiksfacaderne mod øst kommer der en ledelinje til svagtseende.

Annonce

Dialog med butikkerne

Generelt håber Lene Holmgaard for forståelse med arbejdet, og hun ønsker bedst mulig dialog med butikkerne. Der er ikke langt fra rådhuset til sidegaderne, så hun tager også meget gerne en tur for meget end for lidt for at snakke med butikkerne og restauranterne.

- Vi har stor forståelse for, det er hårdt for butikkerne lige nu. Derfor gør vi det igen i etaper, og vi har fortsat god kontakt til butikkerne. Dem, der arbejder med projektet, ved også, at det er vigtigt at vise hensyn og have god dialog med butikkerne, siger hun.

Arbejdet med belægningen i Hestedams- og Hospitalsgade forventes at starte i uge 11, og hele opgraderingen forventes færdig i efteråret.

De gamle fliser med søsten i Hospitalsgade og i hestedamsgade skal erstattes af granisfliser, men derudover pilles der ikke ved belægningen. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce