Annonce
forside For abonnenter

Rystet direktør: - Nu skal vi i gang med genhusningen

- Vi møder kun tak og venlighed, og vi mærker, hvordan alle rykker sammen. Det gælder medarbejderne, lokalområdet og alle i OK Fonden, fortæller Paul Erik Weidemann, administrerende direktør for OK-Fonden, som mandag formiddag kom til Søvind, hvor han blev noget rystet, da han så den nedbrændte afdeling. Foto: Mette Graugaard

Det vil tage et års tid, før der kan stå nye lejligheder til de 20 beboere på OK-Centret Enghaven, som står uden fast bolig efter søndagens brand, som er den største, OK-Fonden har oplevet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Læserbrev

Nu er det da helt sølle med cafeen på Kildebakken

Læserbrev: I Horsens Posten fra tirsdag 7. januar kan vi læse, at "herreværelser skal få enlige, ældre mænd ud over dørtærsklen". Det må siges at være et godt initiativ, som de fleste af os vel kan støtte op om. Når jeg alligevel ikke klapper overstadigt i mine små hænder, skyldes det, at den slags har eksisteret før uden at være organiseret af velmenende mennesker i Ældre Sagen og provstiet. For 16-17 år siden lukkede FOF Rosing Ræderske et hold i bogbinding. Prisen steg, og derfor var der et stort frafald, som resulterede i, at det ikke kunne fortsætte. Vi, der var tilbage, flyttede på Kildebakken og fortsatte som aktiveringsgruppe. Det var et rart sted at komme, og navnligt cafeen i kælderen var en succes. Priserne var rimelige, og der kom mange, som spiste deres mad dér hver dag. Der var flere faste grupper, som helt spontant var blevet dannet uden behov for organisering eller tilskud. Det sluttede brat, da priserne et par år senere blev sat op. Pludselig havde mange ikke råd mere. Der blev tomt, og jeg tvivler på, at den merfortjeneste, der var stipuleret, blev til noget. Nogle år senere blev så madlavningen centraliseret, og så var der heller ikke nogen madduft til at bygge forventningerne op. Vi på de forskellige hold kunne dog stadig få vores eftermiddagskaffe. Efter at have holdt et par års pause er jeg nu tilbage på Kildebakken; men nu er det da helt sølle med cafeen. Vi kan ikke længere købe eftermiddagskaffe, men må selv sørge for at lave den. Det er stadig et hyggeligt indslag i vores eftermiddag, men vi plejede at købe et stykke lagkage til. Nu står den så på småkager. Mon ikke vore politikere burde se på, om det ikke kunne betale sig at genoplive den gode gamle cafe, som gav så mange mennesker en stor glæde ved at mødes hver dag eller et par gange om ugen? Det kræver naturligvis en tid for at kunne fungere igen, men hvor ville det dog være dejligt.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];