Annonce
Horsens

Rykker til Sjælland: Brandvæsnet skal have ny direktør

Afgående beredskabsdirektør Dennis Ottosen har - for at bruge et brandrelateret udtryk - været i ilden hos Sydøstjyllands Brandvæsen siden 1. januar 2016. Næste stilling er som beredskabschef i Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner. Arkivfoto: Morten Pape
Sydøstjyllands Brandvæsen er på jagt efter en ny beredskabsdirektør. Dennis Ottosen stopper ved udgangen af denne måned.

Horsens: Sydøstjyllands Brandvæsen skal have ny beredskabsdirektør.

Den nuværende, Dennis Ottosen, fratræder sin stilling ved udgangen af denne måned, og derfor er selskabets bestyrelse, der har Horsens-borgmester Peter Sørensen (S) som formand, gået i gang med at finde en ny. I mellemtiden skal viceberedskabsdirektør René Hemberg være konstitueret direktør.

- Vi er rigtigt kede af, at Dennis har valgt at søge nye udfordringer og ønsker ham alt mulig held og lykke i fremtiden. Med konstitueringen af René Hemberg er det hensigten at sikre den fortsatte drift, indtil en ny direktør tiltræder. Vi får en midlertidig afløser, som kender bestyrelsen, de opgaver, som ligger pt., og har et solidt indblik i både aftaler, opgaver og økonomi, siger Peter Sørensen i en pressemeddelelse.

Annonce

Sammenlægningen af Hedensted og Horsens eksisterende beredskaber har været en utroligt spændende proces, som jeg er meget glad for at have stået i spidsen for. Vi har fået etableret et beredskab, hvor faglighed og nytænkning er styrende, samtidig med at vi er lykkes med at indfri de økonomiske forventninger til selskabet.

Dennis Ottosen, afgående beredskabsdirektør i Sydøstjyllands Brandvæsen

Lidt mere at lave

René Hemberg uddyber til Folkebladet, at man i den kommende periode ikke kommer til at mærke, at der er en udskiftning i gang i toppen af brandvæsnet.

- Jeg får min egne opgaver som viceberedskabsdirektør samt Dennis' opgaver at udfylde, så jeg får nok lidt mere at lave, men ellers er det ikke noget, der påvirker beredskabets arbejde. Jeg skulle gerne kunne køre det trygt videre, indtil der kommer én og overtager, siger René Hemberg, der ikke er uvant med det operative ansvar.

Rykker til Hovedstadsområdet

Årsagen til Dennis Ottosens farvel er, at han 1. august starter i en stilling som beredskabschef for beredskabet i Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner.

Han har været i spidsen for beredskabet i Horsens og Hedensted siden 1. januar 2016, og han mener, at han forlader et velkørende beredskab.

- Sammenlægningen af Hedensted og Horsens eksisterende beredskaber har været en utroligt spændende proces, som jeg er meget glad for at have stået i spidsen for. Vi har fået etableret et beredskab, hvor faglighed og nytænkning er styrende, samtidig med at vi er lykkedes med at indfri de økonomiske forventninger til selskabet, siger han i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Leder For abonnenter

Der er alt for mange ludomaner

Kampen mod cigaret-reklamer har ikke været forgæves. Det har givet gode resultater i kampen mod den usunde tobak. Nu er tiden inde til endnu en kamp, nemlig reklamerne mod spil. Der er alt for mange ludomaner. Det er lige så ødelæggende som tobakken. Mange er lette at friste, og det vrimler med reklamer for alle slags spil. Jeg ser det ikke som noget problem, når Brian Laudrup står frem og fortæller om sine afgørende mål. Men når det ene almindelige menneske efter det andet sidder og fortæller omverdenen om de gevinster, de har vundet, er det et helt andet problem. Hvis de virkelig vandt så meget, som de fortæller om, ville spilselskabet være konkurs for længst, og det ville ikke have penge til at betale for tv-reklamerne. Når de alligevel laver den type reklamer, er det selvfølgelig, fordi der er svage sjæle, der kan blive fristet. Når man ser reklamer, tænker mange: "Tænk, hvis det var mig. Jeg vil også gerne en tur sydpå". Det er bare så sjældent, det lykkes. Jeg kan sagtens lade mig friste til at købe en lottokupon eller kaste mig over et skud på Oddset, men her oplever jeg virkeligheden. Det er bare så lidt, der kommer i gevinst, og som regel en del mindre, end jeg har spillet for. Oddset er et videnspil, så her er man selv ude om det, men det er sjældent, man rammer odds 116 med gevinst, som de taler om i reklamerne. Der kan være ganske muntre reklamer undervejs, men de har kun ét formål: At skaffe nye kunder i fælden. Jeg har ondt af de familier, der får deres økonomi ødelagt af ludomaner. Det er så fristende. Man skal huske på, at spilselskaberne tjener styrtende med penge, og taberne er os, der køber lotto-kuponerne. Danmark har en gruppe af ludomaner. Vi har ikke brug for engelske tilstande, hvor fodboldmillionærer har spillet hele deres formue op i en naiv tro på, at der var penge at hente i selskaberne. Sæt ind over for reklamerne. Vi har ikke brug for flere ludomaner.

Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce