Annonce
Erhverv

Rygproblemer gjorde, at Carsten ikke kunne fortsætte som landmand: Nu har han succes med udlejning af bokse

Carsten Hennning Lund har ombygget sin gård i Ring til sikker og opvarmet opbevaring til folk, der har brug for ekstra plads. Foto: Henrik C. Sandvad
I 2017 startede Carsten Henning Lund sammen med sin søn, Jesper, firmaet Box i Ring, som lejer alt ud i opbevaring lige fra små aflåste rum til halplads for campingvogne og gamle biler. På blot fire år er det lokale firma vokset til en rigtig god forretning.

Ring: "Dét der. Det kommer du aldrig til at tjene penge på".

Sådan lød reaktionen fra svigerdatteren, som er uddannet revisor, da Carsten Henning Lund tilbage i 2015 luftede muligheden for at stoppe med slagtekalvene på gården Pedersminde i Ring og i stedet satse på udlejning af opbevaringsbokse og halplads til folk, som var i bekneb for opbevaringsplads.

Advarslen fra svigerdatteren tog dog ikke modet fra 57-årige Carsten Henning Lund, og i 2017 besluttede han sig derfor sammen  med sin søn, Jesper Emil Lund, der til daglig driver Midtjysk Belægning, at etablere de første 17 aflåste rum i de tidligere staldbygninger på gården i firmaet med navnet Box i Ring.

Annonce

- Vi skød en million kroner i det, som vi selv havde sparet op, for ellers vidste vi, at banken aldrig ville sige god for det. Så i 2017 gik vi i gang med at ombygge kostalden til opbevaringsbokse. Her fik vi god hjælp fra landbrugsrådgivningen, fordi alt skulle jo godkendes fra kommunen - især i forhold til brandsikkerhed, husker Carsten Henning Lund.

50 udlejningsrum og flere på vej

Siden er tingene gået slag i slag. Box i Ring er over årene løbende blevet udvidet med nye rum, så i dag er der 50 store og mindre opvarmede rum, som folk kan leje til opbevaring af alt fra møbler i forbindelse med flytningen eller almindelig opbevaring for private og virksomheder. Derudover har Box i Ring også udlejning af halplads til campingvogne, veteranbiler, hestevogne, autocampere, sejlbåde, og hvad folk ellers har af pladskrævende fritidsinteresser.

- I øjeblikket er 48 ud af de 50 rum udlejet, og her til vinter går vi nok i gang med at lave 15 ekstra. Da vi startede, havde jeg som et mål at få 100 rum, men jeg turde ikke sige det til nogen. Men som tingene går, kan vi sagtens bygge 50 ekstra rum uden problemer, siger Carsten Henning Lund.

Carsten Henning Lund købte gården Pedersminde i Ring i 1985, men rygproblemer gjorde, at han ikke kunne fortsætte som landmand. I 2017 startede han derfor op med firmaet Box i Ring. Foto: Henrik C. Sandvad




Annonce

Måtte stoppe som landmand

Carsten Henning Lund købte gården Pedersminde i Ring tilbage i 1985, da han blot var 21 år. Han er oprindelig fra en gård ved Oens nær Torsted, og allerede som 10-årig sagde han, at han ville være landmand og have en gård.

Det er gået over al forventning. Vi kunne slet ikke have forudset det her tilbage i 2015. Vi har stort set alt lejet ud i øjeblikket, og folk har jo altid brug for opbevaring.

Carsten Henning Lund


I begyndelsen drev Carsten således gården med malkekøer - i starten var der 45, og det blev senere udvidet til 90. Arbejdet som mælkebonde stoppede imidlertid 31. marts 1997. Da blev de sidste køer solgt, da han forinden havde fået problemer med sin ryg og derfor ikke kunne passe besætningen mere.

- Efter den omgang tog jeg lige en dyb vejrtrækning, inden jeg fortsatte med ammekøer og slagtekalve. De kunne næsten passe sig selv, og så fik jeg arbejde på Hamlet Protein i Horsens, siger Carsten Henning Lund.

Annonce

I gang med nyt firma

For seks år siden besluttede Carsten sig for at tage de sidste dyr ud af bedriften på Pedersminde og i stedet satse på boxudlejning.

Firmaet har givet et pænt overskud i de seneste to år, og nu har Carsten startet et nyt firma op, der læner sig op ad Box i Ring. Firmaet blev etableret for nogle måneder siden og hedder CHL Container Service.

- Her kan folk leje en container, hvis de skal flytte og ikke gider at køre 20-30 gange med en trailer. Så får de containeren leveret til huset, som de kan fylde op i ro og mag, hvorefter vi kommer og henter den og flytter den til det nye sted. Hvis folk har brug for at få containeren opbevaret i en periode, kan vi også hjælpe med det, siger Carsten Henning Lund.

Carsten Henning Lund startede for et par måneder siden et nyt firma, CHL Container Service, op. Firmaet leverer flyttecontainere til private og virksomheder. Foto: Henrik C. Sandvad

CHL Container Service har investeret i de første syv containere, og Carsten har indgået aftale med Brædstrup Vognmandsforretning om at hente og bringe containere til kunderne.

- Nu skal tingene lige løbes i gang. Både med Box i Ring og med containerservicen kører tingene meget mund til mund. Vi håber da, at vi også kan udvide containerservicen, så vi får 20 containere ude ved folk, siger Carsten Henning Lund.

Annonce

Over al forventning

Den tidligere landmand er i dag glad for, at han og sønnen tog springet og byggede gården om, for udlejningen af bokse og halplads er blevet en rigtig god forretning.

- Det er gået over al forventning. Vi kunne slet ikke have forudset det her tilbage i 2015. Vi har stort set alt lejet ud i øjeblikket, og folk har jo altid brug for opbevaring. Vi tror derfor også, at vi kan vokse i de kommende år. Min del af rejsen slutter imidlertid til nytår med Box i Ring, for her overtager min søn Jesper gården og resten af firmaet. Jeg vil stadig have CHL Container Service, som jeg håber, bliver mit seniorprojekt i de kommende år, siger Carsten Henning Lund med et smil.

Næsten alle opbevaringsrum er lejet ud hos Box i Ring, så derfor er planen at udvide med 15 nye rum i løbet af vinteren. Foto: Henrik C. Sandvad











Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Horsens

De praktiserende læger må nu vaccinere mod covid-19 - fra fredag kan du se, om din egen læge tilbyder vaccine

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Horsens For abonnenter

VIA står til at miste mindst 900 studerende - nu er der sat navn på de seks uddannelser, der skal lukke

Horsens

Omfattende aktion er slut efter fire timer: Mand forskansede sig i hus - politiet ledte efter skydevåben

Horsens

45 smittede på én skole på tre uger: Anbefalingerne virker, og vi går ikke længere på samme måde i panik, men tager det som det kommer

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Odder

Odder midtby undgik oversvømmelse: Ny dæmning holdt på vandet

Horsens For abonnenter

DF'er topper listen: Se hvad Horsens-politikerne tjener på deres byrådsarbejde

Horsens

Brandvæsenet tilkaldt til brand i silo - men flammerne havde en helt naturlig forklaring

Annonce