Annonce
Horsens

Rygepolitik på skoler skal tages op: Venstre vil gå endnu længere

Martin Ravn, gruppeformand i Venstre i Horsens Kommune, mener, at der er for mange rygere blandt de unge i kommunen, og det skal der gøres noget ved. Foto: Morten Pape

Til april skal Folkeskoleforum drøfte rygepolitikken på de horsensianske skoler, og hos Venstre, som har sat punktet på dagsordenen, mener gruppeformand Martin Ravn ikke, at der bliver gjort nok for at forebygge rygning.

Horsens: De unge ryger for meget. Det mener man i hvert fald hos Venstre i Horsens, og det skal skolebestyrelserne nu gøre noget ved - også selvom der ifølge loven om røgfri miljøer fra 2007 i forvejen er totalt rygeforbud for elever på alle skoler.

- Det, at vi tager det med i budgettet, er jo, fordi vi mener, der skal øget fokus på det. Jeg ser, at der er forholdsvis mange unge, der ryger. Det er den gale udvikling, og vi skal tage fat på det på et tidligt stadie i indskoling og mellemtrin, lyder det fra Martin Ravn, gruppeformand i Venstres byrådsgruppe i Horsens.

Han kan godt huske, hvordan det var at blive fristet som ung.

- Man skal være aktiv, og det bedste er at forebygge. Jeg kan selv huske, da jeg skulle suge første gang og fik det decideret dårligt. Men unge kan blive nysgerrige, og der kan være gruppepres. Men første gang er det ubehageligt for alle, og alle skal over en tærskel, så vi skal komme i gang med at forebygge, inden de synes, det er interessant.

Og ifølge Martin Ravn får rygeproblematikken slet ikke den opmærksomhed, som er nødvendig for at komme den til livs.

- Ligesom der er stort fokus på de andre grønne ting som for eksempel CO2-udledning, skal der også være fokus på rygning. Det er i princippet lidt sjovt gøre så meget udadtil for at forbedre klodens forhold og genanvende råstoffer osv., mens der er for få, der kigger indad og kigger på eget helbred, og her er rygning helt oplagt at tage fat i, lyder det.

Annonce

Kræftens Bekæmpelses undersøgelse

I alt deltog 72 procent af skolerne i Horsens kommune i Kræftens Bekæmpelses undersøgelse

Fem skoler svarer, at de har røgfri skoletid for alle:


  • Egebjergskolen
  • Gedved Skole
  • Højvangskolen
  • Langmarkskolen
  • Stenballeskolen

Kræftens Bekæmpelse skelner imellem begreberne røgfri matrikel og røgfri skoletid.


  • Røgfri matrikel er det, der er lovgivet om i loven om røgfri miljøer fra 2012. I praksis betyder dette, at elever og ansatte gerne må ryge i løbet af skoledagen - bare de ikke ryger på skolens område.
  • Røgfri skoletid går skridtet videre end lovgivningen. Røgfri skoletid for elever sætter kun regler for, at elever ikke må ryge overhovedet, mens de er i skole. Røgfri skoletid for alle sætter regler for, at hverken elever eller ansatte må ryge, når de er i skole/på arbejde. Dvs. at røgfri skoletid for alle inkluderer røgfri arbejdstid for ansatte.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Lærerne skal gå forrest

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som kortlægger de danske skolers rygepolitik, viser, at ud af de 11 skoler i Horsens kommune, som har svaret på undersøgelsen, har kun fem svaret, at de har det, der hedder, røgfri skoletid for alle. Det betyder i praksis, at hverken børn eller voksne må ryge i skoletiden hverken på eller uden for skolens matrikel.

Det er for få, mener Martin Ravn.

- De andre må stadig ryge uden for matriklen, og det, at man laver rygeforbud på selve skolen, kan blive en sovepude og falsk tryghed, at "vi har styr på det", siger han.

Martin Ravn understreger, at røgfri skole for elever, men ikke for lærere, er den forkerte retning at gå.

- Vi vil gerne gå endnu længere. Det er naturligt at tage næste trin og begynde at kigge på at rejse en debat om røgfri arbejdstid. Som lærer skal du gå forrest. Det er forskelsbehandling, når det hedder: "I må ikke, men vi må godt", og det er meget problematisk, siger han og pointerer desuden:

- Eleverne er ikke dumme. Vi har kvikke elever i kommunen, og de ved godt, hvis der er nogle lærere, der ryger. Det er noget, man kan lugte og lynhurtigt snakker om. Eleverne skal nok vide, hvad der rører sig.

Unge, rygning og røgfri skoletid på landsplan


  • Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge
  • Blandt de 16-19-årige ryger 11 pct. dagligt og 13 pct. ryger lejlighedsvist.
  • Fra 2013 til 2017 er den samlede andel af rygere mellem 16-19 år steget fra 22 pct. til 24 pct.
  • 18 pct. af de 14-19-årige dagligrygere røg første gang i skoletiden (heraf 3 pct. på efterskole)
  • 8 ud af 10 danskere bakker op om røgfri skoletid på grundskoler - både voksne og ungeKilde: Kræftens Kekæmpelse

På dagsordenen i Folkeskoleforum

Uanset om rygning er et problem eller ej, kommer den røgfri skole nu på dagsordenen på det årlige møde i Folkeskoleforum, der består af politikerne i børne- og uddannelsesudvalget og formændene for skolebestyrelserne.

Mødet finder sted 4. april 2019, hvor der skal drøftes mulige tiltag i forhold til blandt andet rygning, og Martin Ravn håber på, at hver skole vil finde den model, som passer bedst til lige præcis de børn, der går der.

- Vi er af den overbevisning, at vi ikke skal komme med en hvidbog. Det kan være, problematikken skal angribes forskelligt. Forældrene kender eleverne, og der kan være forskellige løsninger alt efter, hvor man bor. Initiativerne kan være forskellige for skolerne, men vi kan sætte en retning for, hvad vi mener politisk, lyder det fra ham.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce