Annonce
Navne

Rutineret 50-årig skal stå i spidsen for Horsens' nye ungekulturhus

Søren Raffnsøe har i årenes løb haft fingrene nede i kulturdejen både som udøvende og som leder. Nu skal hans erfaringer og ideer komme unge i Horsens til gode. Pressefoto
Søren Raffnsøe skal give Platform K ben at stå på, og den ny leder kommer til byen med en ambition om at lytte til de unge.

Horsens: 50-årige Søren Raffnsøe har prøvet lidt at hvert i dansk kulturliv:

Han er uddannet sanger og rytmisk musiker. Han har selv stået på scenen - også som skuespiller - hundredvis af gange og kender branchens motorrum indefra.

I mange år var han blandt drivkræfterne bag kulturskolen Xeneriet og festivalen Spotlight i Vejle Kommune, hvor han var kreativ leder, og senest har han optrådt som souschef og forretningsudvikler på bo- og erhvervsskolen Tinnetgaard i Vonge.

Annonce

Det bliver med andre ord en rutineret leder, der kommer til at stå i spidsen for Horsens' nye ungekulturhus, Platform K.

Søren Raffnsøe er netop blevet udpeget til jobbet, og han kan dermed se frem til at skulle smelte to af Horsens' kendte kulturinstitutioner sammen.


...jo ældre man bliver, jo mere skal man huske at lytte til, hvad de unge ser i fremtiden. Min fremtid ser jo noget anderledes ud, end den gør for en på 23.

Søren Raffnsøe


Kæmpe potentiale

Platform K er barn af et ægteskab mellem spillestedet KulisseLageret og det sociokulturelle projekt Det Gule Pakhus, og den fusion ser Søren Raffnsøe muligheder i.

- De projekter, jeg tidligere har stået for i private virksomheder og i Vejle Kommune, minder på mange måder om de processer, der allerede er i gang omkring Platform K, og som nu skal udvikles endnu mere.

- Der ligger et kæmpe potentiale i at samle al den erfaring, der er bygget op i Det Gule Pakhus og KulisseLageret, og når vi lægger de erfaringer sammen, ville det være underligt, hvis det ikke giver noget nyt og noget mere, siger den ny leder.

Søren Raffnsøe, der kommer fra Nr. Snede, tiltræder formelt på posten 1. august.

Planen er, at Platform K, der rent fysisk skabes som en udvidelse af Det Gule Pakhus på Madevej, officielt åbner cirka en måned senere. Helt bevidst sker det i forbindelse med studiestart på det nærliggende campus ved Horsens Banegård, for håbet er dermed, at en stor del af byens unge fra dag ét vil finde vej til Platform K.

Annonce

Håber på dialog

Søren Raffnsøe pointerer, at han kommer til Horsens for at lytte netop til de unges behov, og hans håb er få gang i en dialog om fremtiden for ungekulturhuset, der på sigt også skal udvikle sig til et moderne spillested.

- Der er jo en sociokulturel vinkel på Platform K. Den favner vidt, men når jeg mødes med unge og lytter på, hvad de siger, oplever jeg faktisk, at de ofte er meget optagede af den forbundethed, der er mellem det, de hver især kommer af.

- Det er meget fascinerende, synes jeg, og jo ældre man bliver, jo mere skal man huske at lytte til, hvad de unge ser i fremtiden. Min fremtid ser jo noget anderledes ud, end den gør for en på 23, siger den 50-årige leder om sin tilgang til jobbet.

Annonce

Den komplette pakke

Horsens Kommunes kultur- og eventchef, Lasse Schuleit, har været med til at ansætte Søren Raffnsøe.

Han fortæller, at der var omkring 70 ansøgere til det lederjob, der nu skal være med til at definere ungdomskulturen i Horsens.

-  Vi synes, at Søren kommer med den komplette pakke. Han har gode lederegenskaber, han er selv rundet af kulturlivet, han har en grundforståelse for miljøer, han bliver en del af, og han gør sig nogle supergode tanker. En god fyr, siger Lasse Schuleit.

Han uddyber, at Søren Raffnsøe kommer til at stå i spidsen for en stab, hvor de nuværende ledere af Det Gule Pakhus og KulisseLageret, henholdsvis Simon Lundvig og Jeppe Vind, fortsat får vigtige roller.

Annonce
Hedensted For abonnenter

For lidt plads i spandene og mangel på information frustrerer borgerne - men der er også ros til den nye affaldsordning

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Fødselsdagsfest i fangernes gamle fort: Se hvad Fængslet har skabt gennem 10 år

Erhverv For abonnenter

HAI skaffer nye kunder midt i krisen: - Det er helt surrealistisk for at sige det mildt

Erhverv

Ny administrerende direktør i spidsen for M+ Ejendomme, som har rod i Michael A. Mortensens første selskab

HH Elite For abonnenter

HH Elites storskytte om svært første halvår i klubben: Derfor har sigtekornet været under niveau - sådan vil hun indstille det til den kommende sæson

Se debatten her: Messerschmidt og Carsten Nielsen krydsede klinger inden afstemning om forsvarsforbeholdet

Horsens

Slut med dankort og pantkort: Nu skal du bruge en app for at komme af med dine tomme flasker og dåser på pantstation

Erhverv For abonnenter

Råvarepriser driller betonfirma, succes med pulsure og tilbagegang i lokalbrugser: Her er 19 lokale regnskaber

Brædstrup

Varmekunder kan tjene på varmecheck: Det er lovsjask af værste skuffe, mener formand for varmeværk

Odder

Efter fire mislykkede graviditeter: Nu lever Nicolai og Jannie af legetøj

Det halter med udredning af astmapatienter: I fire år troede Janne, at hun havde astma, men medicinen hjalp aldrig

Horsens

Skrev historie: Horsensianer tog første danske VM-medalje i 20 år

Erhverv For abonnenter

Kollegiebyggeri, der skyder op ved banegården, får en kvadratmeterpris langt over normalen: De unge skal kunne spejle sig i godt håndværk

Hedensted

Brand i etageejendom: Alle beboerne blev evakueret

Annonce