Annonce
Østjylland

Rustne hylder og beskidt bar: Populær Aarhus-café får bøde og sur smiley

Løve's Bog- og Vincafe har fået en sur smiley i vinduet. Arkivfoto: Kim Haugaard
Det kneb med rengøringen og vedligeholdelse hos Løve's Bog- og Vincafé, da fødevarestyrelsen senest var forbi. Ejer ærgrer sig på flere måder over besøget.

Opdatering: Caféen har siden fået en glad smiley igen efter et besøg 29. januar.

AARHUS: Det var ikke de store smil, der blev delt ud, da Fødevarestyrelsen var forbi den populære midtby-café Løve's i Nørregade 32 i Aarhus.

Både vedligeholdelse af inventaret og ikke mindst rengøringen haltede ved kontrollen, der fandt sted 9. december.

"Virksomhedens barområde og lager er ikke tilstrækkeligt renholdt. Der er belægninger, spindelvæv og produktrester af ældre dato imellem ovnen og opvaskemaskine og mørke belægninger på gulvet og på fodpaneler, i både køkken og barområde," lyder det blandt andet i rapporten.

Problemerne med rengøringen har derfor kostet caféen en bøde på 5.000 kroner samt en sur smiley.

Løve's Bog- og Vincafé fik desuden indskærpet, at de skal vedligeholde lokaler, hvor der opbevares fødevarer bedre, fordi man fandt hylder i køleskabet, der var rustne.

Annonce

- Selvfølgelig retter vi op

Det var på alle måder et besøg, som man ærgrer sig over på caféen.

- De kom dagen efter personalejulefrokosten og sagde, der var beskidt. Vi spurgte derfor, om de ikke kunne komme en anden dag, men det måtte de ikke, fortalte de, lyder det fra Kenny Brandt, der ejer restaurationen.

- Selvfølgelig retter vi op på de ting, der er blevet nævnt. Men styrelsen kunne godt være mere samarbejdsvillige. Jeg har været erhvervsdrivende siden 2008, og jeg har aldrig oplevet en kontrol som denne før, og de kunne godt forstå, at jeg ikke var tilfreds med det, siger han videre.

Han ærgrer sig over, at der ikke var nogen forståelse for, at restaurantens stand på kontroltidspunktet ikke afspejler det normale rengøringsniveau.

- Jeg gider ikke, der skal være en eneste finger at sætte på noget, men jeg kunne godt ønske mig, at myndighederne ikke var så firkantede, når de kom forbi, siger Kenny Brandt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Bygholm Sø klarede weekendens store mængder regn: Vi har været meget spændte

Annonce