Annonce
Udland

Russere advarer USA om at sende droner til Polen

Us Navy/Reuters
- Spionagedroner i Polen vil gøre landet til mål for russiske angreb i en konflikt, advarer parlamentsmedlem.

En ny beslutning i USA's militær om at placere spionagedroner i Polen vil kunne gøre Polen til mål for russiske angreb i en konflikt.

Det siger medlemmer af det russiske parlament torsdag.

Beslutningen blev offentliggjort af præsident Donald Trump, da han onsdag fremsatte et løfte om droner til den polske præsident, Andrzej Duda.

Samtidig erklærede han, at han vil sende 1000 amerikanske soldater til Polen.

Russiske parlamentsmedlemmer var de første til at reagere på initiativet, og de advarer om, at de også ser muligheder for at indsætte militære droner.

- I tilfælde af en konflikt - Gud forbyde det - ville Polens territorium blive et oplagt mål for gengældelsesangreb, hvis der skete et pludselig angreb mod os, siger Vladimir Dzhabarov. Han er næstformand for udenrigsudvalget i parlamentets overhus. Han har fremsat udtalelsen til Interfax.

En anden parlamentariker, den tidligere topchef for de russiske specialstyrker Vladimir Shamanov, som nu leder underhusets forsvarsudvalg, udtrykker også bekymring over de amerikanske droner, fordi de kan medbringe atomvåben.

- Verden glider gradvist mod en farlig situation, som kan sammenlignes med den caribiske krise, siger Shamanov.

Han bruger den russiske betegnelse for den cubanske missilkrise i 1962, hvor USA og Sovjetunionen kom tæt på en atomkrig.

Det russiske parlament er normalt ikke involveret i beslutningsprocesser om udenrigspolitiske anliggender - undtagen i situationer, hvor Kreml anmoder overhuset om at godkende en militær operation.

Kreml har endnu ikke kommenteret de nye amerikanske planer for Polen, men præsident Vladimir Putin siger i et interview offentliggjort torsdag, at forbindelserne mellem Moskva og Washington bliver værre og værre.

/ritzau/


Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Horsens

Syg vildhest ved Nørrestrand er nu blevet aflivet

Annonce