Annonce
Horsens

Rungende nej tak til Venstre-forslag: Vi vil ikke forbyde rygning

Venstres forslag om at gøre Horsens til røgfri kommune faldt til jorden med et brag. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Det blev et rungende NEJ TAK til Vestres forslag om at gøre Horsens til røgfri kommune, som var til afstemning i økonomi- og erhvervsudvalget mandag. Tre partier stemte nej, og et parti undlod at stemme

Horsens: En røgfri kommune, hvor alle knap 7000 ansatte får forbud mod at ryge i arbejdstiden - også i pauserne. Det forslag stillede Venstres byrådsgruppe mandag til økonomi- og erhvervsudvalget, men ikke ét eneste af de fire andre partier i udvalget bakkede om ideen.

Mens både Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Socialdemokraterne stemte nej, valgte Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkeparti at undlade at stemme.

- Forslaget var sendt til drøftelse, altså sniksnak frem og tilbage, og ikke til afstemning. Men så skulle der alligevel stemmes om det, og jeg vil ikke sidde i en situation og lave en forhastet beslutning, det skal jeg have clearet af med byrådsgruppen, Så jeg blev lidt spids, da jeg fandt ud af, at der skulle stemmes, lyder det fra ham,

Dermed var det processen mere end emnet, som fik Dansk Folkeparti til at vælge ikke at stemme. Men Claus Kvist Hansen ser nu også en del problemer i Venstres forslag.

- Jeg synes på mange måder, at det er fint at få sat fokus på, om vi kan gøre mere for at nedbringe rygning både hos unge og medarbejdere. Men præcis hvad er det, når vi taler arbejdstid - hvad med hjemmearbejde eller de af vores medarbejdere, som arbejder i det fri? Skal vi blande os i, om de tænder en smøg?

I SF ser Paw Amdisen også store problemer i at forbyde f.eks. medarbejdere i det fri at tage en smøg.

- Vi er enige i visionen om en røgfri kommune. Men vi er uenige i metoden og stemte nej. At gå ind og forbyde folk at ryge i deres pauser er at gå et skridt for langt. Man kunne forestille sig en hjemmehjælper cykle fra en borger til en anden og lægge en smøgpause ind, skulle det så også være forbudt, spørger han retorisk.

Annonce

- Det blev stemt ned med brask og bram. Det ærgrer mig, at vi ikke kan gå forrest - at de andre partier ikke havde modet til det. Vi som kommune vil gerne være klima plus, det er der kun syv kommuner, der er. Når det handler om miljøet uden om os, går vi forrest, men så snart vi vil forbedre klimaet i kroppen, har vi ikke modet. Det er paradoksalt.

Martin Ravn byrådsmedlem (V)

Dårlig liberalisme

I Liberal Alliance var Jakob Bille også klart afvisende i forhold til røgfri kommune-konceptet. Først og fremmest peger han på, at der allerede i budgetforliget for 2019 er vedtaget, at beslutninger om rygning skal tages decentralt og ikke politisk, og derudover kalder han forslaget for dårlig liberalisme.

- Jeg er lidt rystet over, at det kommer fra Danmarks liberale parti. Vi har forskellige syn på, hvad liberalisme er. I LA deler vi bekymringen og vil også gerne have så få rygere som muligt, men vi snakker om voksne mennesker, som selv må beslutte, hvad der skal ske med deres krop. Det er ikke noget, vi skal blande og i fra centralt hold, mener han.

Netop det med at holde fast i den decentrale struktur i kommunen, er Socialdemokraterne med borgmester Peter Sørensen i spidsen enige i. Derudover mener borgmesteren, at det vil kræve unødvendige ressourcer at opretholde forbuddet.

- Vi deler ambitionen om færre rygere. Men det, der virker, er at sætte prisen op, og jeg tror, det er en rejse, vi er på, og vi skal ikke lave røgfri kommune lige nu. Der er marginalt få ansatte, der ryger, og det er ikke, fordi lederne ikke har nok at se til uden at skulle gå og holde øje med de ansatte. Vi skal ikke bruge ledelsesmæssig tid på kontrol, siger han og understreger desuden, at kommunen i forvejen er godt med.

- I udskolingen i Horsens Kommune ryger 2,5 procent mod 3,2 procent på landsplan. Vi har nogle stærke tilbud om rygeafvænning til ansatte, og jeg helliger mig meget den decentrale beslutning. Det er voksne mennesker vi har med at gøre.

Faldt med brask og bram

Dermed faldt Venstres forslag om at gøre Horsens til røgfri kommune til jorden med et brag. Og det ærgrer naturligvis formanden for Venstres byrådsgruppe, Martin Ravn.

- Det blev stemt ned med brask og bram. Det ærgrer mig, at vi ikke kan gå forrest - at de andre partier ikke havde modet til det. Vi som kommune vil gerne være klima plus, det er der kun syv kommuner, der er. Når det handler om miljøet uden om os, går vi forrest, men så snart vi vil forbedre klimaet i kroppen, har vi ikke modet. Det er paradoksalt, lyder kritikken.

Martin Ravn glæder sig dog over, at der trods alt var opbakning til, at Horsens træder ind i Kræftens Bekæmpelses projekt Røgfri Fremtid, sammen med 62 andre kommuner.

- Vi skal nok kæmpe videre for at få Røgfri Kommune indført. Så bliver det ikke lige nu, men i stedet det lange seje træk. Vi tager det op igen i budgetforhandlingerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce