Annonce
Debat

Rundringnings-demokrati 3.0

Læserbrev: I kølvandet på Liberal Alliances anmodning til byrådet om, at regnskabet for afholdelse af borgmesterens fødselsdag lægges offentligt frem, er jeg blevet oplyst om, hvorledes man traf beslutningen om at bruge 78.400 kr. på arrangementet.

I stedet for at en formel beslutning om bevillingen blev truffet og ført til referat på vanlig vis, har man foretaget en rundringning til gruppelederne af byrådets partier og spurgt om opbakning til receptionen. Jeg kan således udlede, at Skanderborg Kommune drives med "Rundringningsdemokrati", når skatteborgernes penge skal bruges til festivitas.

Det kunne være interessant at spørge de respektive gruppeledere fra byrådets partier, om der fortsat skal svares "ja" til en sådan telefonisk forespørgsel næste gang en borgmester har rund fødselsdag?

Jeg vil afvente svar fra gruppelederne samt imødeser regnskabets offentliggørelse. Disse vil muliggøre en debat blandt kommunens borgere om prioritering af skattekroner til festivitas på et oplyst grundlag.

Samtidig kan Liberal Alliance Skanderborg og jeg konkludere, at Skanderborg Kommune har et ledelsesproblem.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Leder: En ambitiøs pakke tobak med ét stort skod

13.600 danskere dør hvert år som følge af rygning, og for første gang i 20 år er der en stigning i antallet af voksne danskere, der ryger. Det er særligt unge mellem 16 og 24 år, der er blevet faste rygere. Udviklingen er alarmerende, og det er positivt, regeringen tager udviklingen så alvorligt, at den nu har fremlagt en meget omfattende handlingsplan i 10 punkter. Regeringen fortjener ros for både at være ambitiøs og for at tænke i helheder. Det er ikke bare ét enkelt sted, der sættes ind, men en bred palet af initiativer, som skal vende udviklingen: Tobakken skal blandt andet gemmes væk i butikkerne, indpakningen skal være mere neutral, og der indføres rygeforbud på uddannelsesinstitutioner. På ét punkt er regeringens plan dog aldeles uambitiøs. Og det på trods af, at alle eksperter og alle undersøgelser igen og igen har slået fast, at prisen på tobak er den uden sammenligning mest udslagsgivende faktor, når det gælder rygning eller ej. Her vil regeringen hæve prisen på en pakke cigaretter med sølle fem kroner om året de næste to år, så prisen lander på 50 kroner i 2021. Det er på ingen måde den markante prisstigning, som sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke selv kalder det. Prisen skal langt højere op, hvis den skal få både unge og voksne til at ændre adfærd.

Horsens

Syg vildhest ved Nørrestrand er nu blevet aflivet

Annonce