Annonce
Livsstil

Rumrejser og Lego-robotter: Naturvidenskab er en leg på Rønde Højskole

Anne Borch Hansen (til venstre i billedet) og Katrine Clemens Hansen vil begge tage en videregående uddannelse inden for det naturvidenskabelige felt. Anne vil læse molekylærbiologi, mens Katrine søger ind på matematik. Foto: Peter Lilja
Naturvidenskaberne har i årevis fyldt for lidt i fagudbuddene på højskoler i Danmark, og det er en skam, mener Poul Abildgaard, som underviser i den studieforberedende linje Science & Technology på Rønde Højskole.

Anne Borch Hansen og Katrine Clemens Hansen slår begge en spontan skraldlatter op, da deres trehjulede Lego-robot, som de netop har forsøgt at kode til at køre fremad, begynder at bakke.

- Hvad laver den? udbryder Katrine Clemens.

- Den gjorde et eller andet. Det var bare forkert, svarer Anne Borch.

Annonce

De to 20-årige kvinder har kun sig selv at give skylden for robottens unoder - den gør bare akkurat, som den har fået besked på. Så de må tilbage i programmet og forsøge at identificere fejlen.

Lego-robotterne er populære på skoler over hele landet som et værktøj til at lære basal kodning. Foto: Peter Lilja

Katrine Clemens og Anne Borch går på Science & Technology-linjen på Rønde Højskole tæt ved Mols Bjerge og Kalø Vig. Rundt i lokalet sidder de 13 elever på holdet parvis med hver sin Lego-robot, som de har fået til opgave at kode, så den kører frem, drejer hovedet til højre og med sine sensor-øjne konstaterer, om der er fri bane. Hvis der er, skal robotten fortsætte højre om. Hvis der ikke er frit, skal den i stedet se sig venstre om og fortsætte ad den vej, hvis der er fri bane. Umiddelbart enkle instruktioner, men en ting er at sætte ord på, hvad robotten skal foretage sig, noget andet er ved hjælp af kodeprogrammet at sørge for, at den rent faktisk gør det. Og den proces er der god læring i, mener underviser på linjen Poul Abildgaard.

Han er en af initiativtagerne, der for godt seks år siden fik idéen til det naturvidenskabelige linjefag på et tidspunkt, hvor der i hans optik var for få tilbud i højskoleverdenen til unge, som interesserede sig for naturvidenskaberne.

- Førhen havde alle højskoler naturvidenskabelige fag. På højskolerne blev der uddannet mælkekontrollanter, eller de fungerede som forberedelse til sygeplejerskeuddannelsen, men det gled ud i 60’erne og 70’erne, hvor højskolerne fik et mere socialt og politisk sigte i deres fagudbud. Det er en skam, for naturvidenskab er en vigtig del af den almene dannelse, som vi ikke bare kan ignorere, siger han.

Koloniseringen af Mars

Ud af højttalerne kommer Bachs ”Das Wohltemperierte Klavier” og Vivaldi.

- Det er også dannelse, indskyder Poul Abildgaard, mens han let fløjtende går rundt og kigger eleverne over skuldrene.

Den elektriske summen fra Lego-robotternes hjul blander sig med musikken.

- I får klaps, hvis I ødelægger min guitar, lyder det fra underviseren, da en Lego-robot kommer faretruende tæt på hans klassiske guitar, der hviler op ad væggen.

I Science & Technology handler det for Poul Abildgaard om at vække elevernes begejstring og nysgerrighed. - Det må gerne være en leg, for de skal genopdage glæden ved at lære, siger han. Foto: Peter Lilja
Humanoide Lego-robotter og højskolesangbøger fylder på bordene i klasselokalet. Alle Poul Abildgaards timer begynder med en sang. Foto: Peter Lilja

I løbet af et halvår kommer eleverne på holdet igennem forskellige temaer som kosmologi, bæredygtighed og klima, bygninger og bydesign samt it og automatisering. Inden for hvert emne er der plads til, at eleverne kan vælge at fokusere på det, som de finder mest interessant. Inden for kosmologien har Poul Abildgaard forberedt et forløb, som overordnet set handler om en kolonisering af Mars. Hvis eleverne er interesserede i fysik, kan deres tema handle om rumraketten og slyngbaner, eller de kan undersøge, hvordan bygningerne på Mars skal konstrueres.

- Det er sådan set meget frit, for det handler allermest om at lade eleverne dyrke deres begejstring for naturvidenskab, siger Poul Abildgaard.

Science & Technology

Science & Technology-linjen har to lærere, som deler undervisningen imellem sig, Poul Abildgaard, teolog, og Sigrid Nielsen med en ph.d. i økologi og evolutionær biologi.

På linjen bliver eleverne undervist i forskellige grene af naturvidenskaben gennem forskellige temaer. Desuden er der ekskursioner til naturvidenskabelige uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Linjen er en af Rønde Højskoles studieforberedende linjer, hvor eleverne også kan vælge eksempelvis Business & Economics, Sygepleje & Medicin eller Psykologi og Pædagogik. Derudover har skolen en række almene linjer.

Læs mere om fagudbuddet på  www.rondehojskole.dk.

Poul Abildgaard er selv uddannet teolog og er ikke specialiseret i nogen naturvidenskabelig retning, men det behøver han heller ikke være, mener han. Det handler mere om at sætte forløbene op og sætte teknologien og videnskaben i perspektiv. Etiske dilemmaer fra naturvidenskabens verden er en fast del af undervisningen, hvor han med holdet diskuterer skiftende emner. Det kan eksempelvis være sexrobotter eller genmanipulationsværktøjet Crispr, som på sigt kan eliminere visse sygdomme og bruges til at skabe designerbørn.

- Diskussionerne bidrager med et meta-niveau, som er vigtigt at få med. Vi diskuterer ikke bare en given teknologi, men også brugen af den og de bivirkninger, der kan være, når teknologien bliver brugt på en anden måde, end den var tiltænkt, siger Poul Abildgaard.

Annonce

Ingen eksamenspres

Tilbage ved Katrine Clemens’ og Anne Borchs bord begynder det at hjælpe på robottens samarbejdsvilje. De har lavet justeringer i koden, så den nu i hvert fald kører fremad. Katrine Clemens er begyndt på højskolen efter at være droppet ud fra sin uddannelse på IT-universitetet i København, og for hende var højskolen en god måde at genopdage glæden ved naturvidenskab på uden pres fra eksaminer og et tungt pensum. På højskolen er der plads til at lege og til at hygge sig, mens man afsøger naturvidenskabens forskellige grene.

- Jeg har brugt et års SU, før jeg droppede ud, så jeg skulle gerne vælge rigtigt næste gang, siger Katrine Clemens, som i løbet af sit ophold på højskolen har genopdaget glæden ved matematik og søger ind på studiet på Københavns Universitet i det nye år.

Science & Technology på Rønde Højskole. Foto: Peter Lilja
Katrine Clemens Hansen har læst digitalt design på IT-universitetet. Nu går hun på Rønde Højskoles Science & Technology for at gå på opdagelse i naturvidenskaben, som hun formulerer det. Foto: Peter Lilja
Anne Borch Hansen faldt over Rønde Højskole, fordi hun ledte efter en skole med naturvidenskabelige fag. Hendes valg beroede dog lige så meget på, at hun kunne have en række kreative fag ved siden af som keramik og adventure. Foto: Peter Lilja

Anne Borch valgte Rønde Højskole, fordi hun altid har interesseret sig for naturvidenskab.

- De metoder, man bruger inden for naturvidenskaben, er virkelig spændende, siger hun.

I gymnasiet skrev hun SRP om antibiotika og resistens, og det emne beskæftiger hun sig stadig med, når eleverne på skift skal holde oplæg for hinanden om et selvvalgt emne.

- Det er et vildt vigtigt emne, så det er fedt at få muligheden for at sige: ”Hey, det her, synes jeg, er interessant, så nu skal I høre om det,” siger Anne Borch.

Da hun begyndte på skolen, var der flere, der fortalte hende, at hun ikke lignede en, der gik på Science-linjen.

- Der var måske lidt en fordom om, at Science var meget nørdet og for en bestemt type, men jeg synes, vores hold beviser, at det ikke passer. Vi er seks piger og syv drenge, og selvom vi på nogle punkter er ens, er vi også meget forskellige. Det er fedt, for vi kan spejle os i hinanden, siger hun.

Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

AC Horsens

Her skal AC Horsens forbedre sig markant: Klubben halter efter de fire øvrige tophold i 1. division på et centralt punkt

Leder For abonnenter

Central gade i Horsens er det uforløste potentiales holdeplads

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sport For abonnenter

Nederlag udstillede niveauforskel - men muligheder: Derfor kan Horsens IC stadig slå Bakkens Bears og sikre sig sølvtøj senere på sæsonen

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Horsens

Kraftigt uvejr: Kvinde måtte på skadestuen, efter hun blev ramt af væltet træ

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Horsens

Kø-drama i Rema: Politiet måtte tilkaldes da to mænd kom op at slås

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Annonce