Annonce
forside

Rumænske kvinder på rov: Fyldte poser med tøj for 14.000 kroner

Kvinderne blev pågrebet ved en tøjbutik på Søndergade. Arkivfoto

Horsens: Det koster to rumænske kvinder på 40 og 42 år hver 30 dage i brummen, at de torsdag kl. 15.58 stjal bukser og skjorter fra en udendørs udstilling ved Hansen/Nissen i Søndergade, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Kvinderne medbragte tomme poser, som de fyldte med 14 par bukser og 10 skjorter fra udstillingen. I alt løber værdien af det stjålne op i 14.300 kr.

Et vidne bemærkede tyveriet og tog kontakt til butikkens ansatte, der kom ud og fik slået en klo i kvinderne.

Politiet blev også tilkaldt, og begge kvinder blev sigtet for butikstyveri.

Da de er udlændinge, blev de fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens. Her fik de hver en straksdom på 30 dages fængsel.

Artiklen er kl. 12.55 opdateret med resultatet af grundlovsforhøret.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Annonce