Annonce
Horsens

Ruin på Allégade bliver til moderne boliger

Ejendommen Allégade 9 har i en årrække stået ubeboet hen, og den bærer præg af forfald. Det vil ny ejer nu lave om på, og den karakteriske ejendom skal efter restaurering rumme 10 boliger.
Annonce

Horsens: Facaden er klistret til med falmede plakater, det fine murværk er revnet, og gårdhaven er groet til.

Det er mange år siden, at ejendommen Allégade 9 havde sin storhedstid. På trods af beliggenheden midt i Horsens har den ellers markante naboejendom til Café Melson i flere år ligget øde hen. Det ændrer sig nu, fastslår Peja Ejendomme Horsens, som har købt bygningen med planen om at indrette den til 10 moderne boliger.

Det vil ske med behørig respekt for historie, arkitektur og detaljer, oplyser direktør Peter Pørtner Voldby.

- Vi kan godt lide at arbejde med de her ældre ejendomme, som kan udvikles til gode boliger, samtidig med at vi kan bidrage til at bevare kvarterets sjæl og til et mere attraktivt byrum. Det har vi gjort før på Vestergade, i Houmannsgade og på Nørretorv. Og det vil vi også gøre her på Allegade, selvom det både økonomisk og byggeteknisk er en af de mere udfordrende ejendomme at gå i gang med, siger direktøren i en pressemeddelelse.

Annonce

Købspris på seks millioner

Præcist hvor længe, ejendommen har stået tom, er uklart, men både udvendigt og indvendigt bærer ejendommen præg af mange års forfald.

Det skræmmer dog ikke Peter Pørtner Voldby, som via ejendomsselskabet har købt ejendommen for seks millioner kroner.

- Jeg har flere gange fået spørgsmålet om, hvad vi da vil med den her ejendom. Men vi er efterhånden blevet specialister i at gennemføre den slags projekter.


Vi sætter en ære i at fastholde de ældre bygningers kvaliteter og arkitektur og samtidig skabe attraktive boliger, som folk vil bo i. Det er den kombination, vi brænder for.

Peter Pørtner Voldby, direktør og medindehaver i Peja Ejendomme Horsens


- Fordi vi har specialiseret os, kan vi skabe en forretning, hvor andre ikke kan, og så giver det bare god mening, at vi bevarer flere af de klassiske ejendomme, som faktisk rummer en masse kvaliteter og bidrager til et kvarter med masser af karakter, forklarer Peter Pørtner Voldby.

Annonce

Arbejdet er gået i gang

Bag den krakelerede facade på Allégade venter der et stort arbejde, oplyser ejendomsselskabet.

Det gælder ikke bare udvendigt, men også indvendigt vidner afskallende murværk, huller i loftet og nedbrudt træværk om, at der skal tages hårdt fat, lyder det uddybende.

Baggården, som gennem årene er overtaget af naturen, vil Peja Ejendomme Horsens også sætte skik på, så der kan skabes et gårdmiljø med sammenhæng til området.

Også i baggården venter der et større arbejde for ejendomsselskabet, der har overtaget ejendommen. Foto: Peja Ejendomme Horsens

Arbejdet er allerede gået i gang og tager for alvor fart efter sommerferien. De 10 nye boliger forventes at være færdige midt i 2021.

Sideløbende renoverer Peja Ejendomme Horsens også to ældre ejendomme i Nygade, oplyser selskabet.

Ejendomsselskabets inspektør Jan Abrahamsen er her fotograferet ved indgangen, som længe har været omgivet af plakater. Foto: Peja Ejendomme Horsens
Også indvendig bærer ejendommen præg af forfald. Foto: Peja Ejendomme Horsens
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brand på Søndergade blev seværdighed: Der har været tilskuere nok, men de kom ikke for tæt på

Horsens

Efter meterhøje flammer og kæmpe røgudvikling i gågaden: Nu er brand kommet under kontrol

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce