Annonce
Østjylland

Royalt skifte i Aarhus: Der skete for lidt på Store Torv

Carina Graver-Brandes leder den nye Royal Copenhagen-butik på Søndergade 74. Her viser hun ert stort fad fra butikken. Foto: Hans Petersen
Royal Copenhagen i Aarhus flytter den ikoniske butik fra Store Torv til Strøget på Søndergade.

AARHUS: Royal Copenhagen er en ikonisk forretning i Aarhus og den eneste af slagsen uden for København. Butikken med designet, der kan gribe de fleste generationer af danskere om hjertet, flytter fra Store Torv til en central placering på Strøget i Aarhus.

- Vi havde otte gode år, men til sidst skete der for lidt på Store Torv. Nu er vi rykket til Søndergade 74, hvor kundestrømmen er langt større, siger butikkens leder Carina Graver-Brandes med titlen store manager.

Den nye butik åbnede mandag, da coronarestriktionerne igen tillod det. Den er på 300 kvadratmeter mod 200 i den gamle, og det giver helt nye muligheder, når restriktionerne mod corona er ovre. For eksempel er der et område til events.

Annonce

Maleskole

- Vi vil lave events for kunder og firmaer. For eksempel maleskole, hvor Royal Copenhagens malere fra København underviser. Desuden har vi fået plads til unika som store vaser af kendte kunstnere, som vi ikke havde tidligere. Vi viser også stellet Flora Danica og Purpur, siger Carina Graver-Brandes.


Vi får også plads til forskellige borduniverser, der giver inspiration til fejring af højtider og opdækning i eget hjem.

Carina Graver-Brandes


Maleskolen bliver ugentlig. Som eksempel kan der males på termokrus og tallerkner, og man kan male sit navn på en udvalgt kop.

- Vi får også plads til forskellige borduniverser, der giver inspiration til fejring af højtider og opdækning i eget hjem. For eksempel er juleborde en kæmpe attraktion, siger Carina Graver-Brandes, der er en af 10 ansatte.

Denne vase af Cathrine Raben Davidsen findes i den nye Royal Copenhagen-butik på Søndergade. Foto: Hans Petersen

Hun siger, at forretningen gerne ville have holdt en stor åbning, men corona hindrer det.

- Men det kommer senere, når det bliver muligt, siger hun.

Annonce

Større omfang

- Vi har i en længere periode haft ønske om at kunne folde Royal Copenhagens brand og sortiment ud i større omfang. Vores nye butik har rammerne for lige præcis det samtidig med, at vi har omgivelserne til en ekstraordinær kundeoplevelse gennem events og aktiviteter som malerworkshops. Royal Copenhagen bliver endnu mere synlig i det stemningsfulde og voksende handelsliv i Århus, siger Søren Busk, der er Head of Retail for Royal Copenhagen i Danmark.

For tiden er der påskeæg af porcelæn i butikken, som Carina Graver-Brandes leder.Foto: Hans Petersen

Vægpartier og åbne montrer med produkter og værktøjer fra porcelænsproduktion giver også et indtryk af Royal Copenhagens 245-årige historie.

Royal Copenhagen

Royal Copenhagen har en 245-årig historie. I otte år har virksomheden haft butik i Aarhus. Den er nu flyttet til Søndergade 74. Åbnede mandag 1. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

39-årige Katrine tager kampen op med skoletræthed for at blive elektriker: Jeg er et bedre forbillede for mine børn nu

Annonce