Annonce
Ikast-Brande

Rotary støtter børnehospice i Region Midtjylland

- Vi synes det er et rigtigt vigtigt projekt at få gennemført. Når børn bliver alvorligt syge, mangler der støtte både til barnet selv, men ikke mindst også til pårørende, som står i en vanskelig og sårbar situation. Derfor vil vi gerne hjælpe, siger formanden for Foundation-udvalget i Rotary Nørre Snede, Torben Klit. Foto: Torben Sigh
Lokale Rotary-folk sender 20.000 kroner til nyt børnehospice, der bygges på Djursland.
Annonce

Nr. Snde/Ejstrupholm: Nørre Snede (og Ejstrupholm) Rotary Klub har sammen med en række andre klubber i området besluttet at støtte oprettelsen af et børnehospice i Rønde på Djursland

Vestdanmarks eneste hospice for børn og unge er ved at blive bygget i Rønde på Djursland. Stedet hedder Strandbakkehuset og vil kunne benyttes til børn og unge fra Jylland/Fyn.

Rotaryklubberne i lokalområdet har i den forbindelse iværksat en stor indsamling blandt Rotaryklubberne i Midtjylland, og det er tanken, at pengene skal gå til et parkområde med forskellige legearealer, som udformes af ingeniørfirmaet Rambøll. Her er blandt andet nævnt: En "Dragesø", en "Troldeskov", en skovlegeplads, en sansehave, shelters, bålpladser med mere.


Et børnehospice i vores region kan være til stor gavn og støtte

Torben Sigh, Rotary-præsident


Nørre Snede Rotary Klub har besluttet at sende 20.000 kroner til projekt Troldeskoven. Pengene er fremskaffet ved lokal indsamling, der gav 10.000 kroner. Desuden er der skaffet yderligere 10.000 kr. ved en ansøgning til Rotary Danmarks Hjælpefond. Det samlede projekt Troldeskoven kommer til at koste cirka 80.000 kr., men andre Rotary-klubber er i gang, så der er ingen tvivl om, at projektet gennemføres.

­- Vi synes det er et rigtigt vigtigt projekt at få gennemført. Når børn bliver alvorligt syge, mangler der støtte både til barnet selv, men ikke mindst også til pårørende, som står i en vanskelig og sårbar situation. Derfor vil vi gerne hjælpe, siger formanden for Foundation-udvalget i Rotary Nørre Snede, Torben Klit.

- Rotary har en række forskellige hjælpeprogrammer, og støtter både lokalt, nationalt og internationalt. Vi synes, at et børnehospice i vores region kan være til stor gavn og støtte, siger præsident i Nørre Snede Rotary Klub, Torben Sigh.

Rotary Nørre Snede har tidligere støttet andre projekter, herunder en sansehave i forbindelse med plejecentret i Klovborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Tilde blev trukket efter scooter og døde af kvæstelserne: - Hun var lyspunktet i min svigerfars liv

Annonce