Annonce
Horsens

Romdeluxe: Vi sælger den rom og gin, vi selv kan li'

Rom og gin med sjove etiketter er blandt andet tænkt som en gave til værtsparret, fortæller Claus Andersen. Foto: Marianne Husted
Virksomheden Romdeluxe rykker ind i den tidligere Blomstersmedje i Stensballe. Adressen rummer lager, pakkeri, tapperi og butik, der holder lørdagsåbent.
Annonce

Stensballe: Romdeluxe er rykket ind i de butikslokaler på Bygaden i Stensballe, hvor Blomstersmedjen og Roots tidligere havde til huse.

Lørdag den 7. november slår Claus Andersen og hans partnere dørene op til spiritusvirksomheden, hvor et stort udvalg af rom og gin på mørke reoler sammen med  bløde chesterfield-sofaer byder velkommen. Romdeluxe holder hver lørdag åbent mellem kl. 10 og 14. Desuden vil der blive holdt rom-, gin-smagninger og cocktailskole om aftenen.

Hos Romdeluxe tapper man selv rommen. Tønderne bliver også brugt til dekoration. Foto: Marianne Husted

Ellers fungerer adressen som lager og tapperi for den rom og gin, som bliver importeret og distribueret til danske og udenlandske forhandlere og solgt via egen webshop.


Det var egentlig tænkt som en hobbyting, da vi for to et halvt år siden åbnede webshop for salg af rom og gin.

Claus Andersen


- Det var egentlig tænkt som en hobbyting, da vi for to et halvt år siden åbnede webshop for salg af rom og gin, siger Claus Andersen, som sammen med Kim Pedersen og Michael Ginnerup står for Romdeluxe.

Annonce

Romdeluxe er vokset

Men de er ikke de eneste, der har fået smag for rom, og som gerne bruger betegnelsen "romnørder" om sig selv. Hobbyvirksomheden er vokset, og der skulle flere adresser til at huse lager, tapperi og pakkeri. På Bygaden 85 lå de ledige lokaler, som har gjort det muligt at samle aktiviteterne og udvide virksomheden med showroom og mødefaciliteter.

Der er store forventninger til Rom no 10, som frigives i slutningen af oktober. Den henvender sig til samlere, og nummer ni i serien blev udsolgt på få minutter. Foto: Marianne Husted

Det vigtigste er dog, som Claus Andersen siger det, at de gamle og pænt istandsatte smedje-lokaler har liv og sjæl.

Annonce

Romsmagning og cocktailskole

Den del, som tidligere var hjemsted for "Roots", er indrettet med plankeborde, så der kan sidde et pænt stort selskab i lokalet. Det er planen at invitere til aftener, hvor man smager på rom og gin og samtidig får serveret historier om spiritussen. Også aftener med cocktailskole er på programmet.

- Vi kan godt se for os, at når folk har sluttet en golfdag i golfklubbens restaurant, fortsætter de til en romsmagning hos os, siger Claus Andersen, der med sin familie har boet i Stensballe siden 1997.

Claus Andersen håber, at ikke alene borgerne i Stensballe, men folk fra hele Horsens vil kigge indenfor hos Romdeluxe. Foto: Marianne Husted

Han lejer også gerne lokalet ud til foreninger, der ligesom virksomheder kan bruge det til et møde eller måske teambuilding ved at inddrage den nærliggende natur.

- Men vi lejer ikke ud til fødselsdage, understreger han.

Annonce

Egne etiketter

En gang var rom hos mange den spiritus, man blandede med cola eller hældte i teen, når halsen var øm. Men rom kan meget mere.

- Smagsmæssigt er rom den spiritus med størst diversitet, fastslår Claus Andersen.

Mærkerne på hylderne er nøje udvalgt efter talrige prøvesmagninger. Øjet finder naturligt hen til private label-hylderne med etiketter i glade farver og sentenser som "Bare fordi", "Undskyld" og "Kære far". Man kan også lave sin egen etikette. Det er blandt andet gjort med blandt andet en AC-rom og en AC-gin.

Claus Andersen glæder sig til at invitere på rom- og ginsmagning omkring det store plankebord. Der er også planer om at lave en skole i, hvordan man laver udvalgte cocktails. Foto: Marianne Husted

Der er både en selected serie og limited serie. 31.oktober bliver "Rum no 10" i Wild Series sat til salg. Det er et samlerobjekt. Rum no 9 blev revet væk efter tre minutter.

Annonce

Har godt fat

- Vi har godt fat i markedet, siger Claus Andersen.

Det har han sin egen forklaring på:

- Vi sælger kun det, som vi selv godt kan li'.

Romdeluxe er ikke nogen fuldtidsbeskæftigelse. Claus Andersen har sit fuldtidsjob som it-konsulent i Aarhus. De to medejere arbejder også med it, men på Sjælland.

Claus Andersen håber, at mange vil kigge forbi på åbningsdagen, hvor man kan tilmelde sig på fire tidspunkter, så det bliver corona-sikkert at møde frem.  På hjemmeside og de sociale medier kan man følge med i vareudbud og prøvesmagninger hos Romdeluxe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Tilbage på podiet: Hedensted er landets tredjebedste erhvervskommune

Annonce