Annonce
Udland

Roman Polanski sagsøger Oscar-akademi: Vil være medlem igen

Valery Hache/Ritzau Scanpix
Filminstruktøren Roman Polanski har lagt sag an for at få sit medlemskab af Oscar-akademiet tilbage.

Filminstruktøren Roman Polanski blev sidste år smidt ud af Oscar-akademiet efter en gammel sag om sex med en mindreårig, men nu forsøger han at få sin plads tilbage.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Polanski appellerede i første omgang akademiets beslutning fra maj, men den blev afvist.

Fredag har hans advokater lagt sag an med henblik på at få ham optaget som medlem igen.

De mener, at akademiet har brudt sine egne regler ved ikke at lade Polanski og hans advokater fremføre sagen i forbindelse med appellen.

Oscar-akademiet står blandt andet for uddelingen af de meget eftertragtede Oscar-priser i filmbranchen.

Roman Polanski forlod USA i 1978, efter at han indrømmede, at han havde haft sex med en 13-årig pige året inden.

Den fransk-polske instruktør har nægtet beskyldninger om, at det skulle være voldtægt.

Roman Polanski blev smidt ud af Oscar-akademiet på samme tid som skuespilleren Bill Cosby, der blev dømt for et seksuelt overgreb sidste år.

Det skete i forlængelse af MeToo-debatten, der har sat fokus på seksuelle overgreb på kvinder - blandt andet i den amerikanske filmindustri.

Den 85-årige instruktør bor i dag i Frankrig. Han har ikke været i USA i mere end 40 år, men har i årevis forsøgt at forhandle sig frem til et forlig med de amerikanske myndigheder.

Roman Polanski vandt en Oscar for bedste instruktør i 2002 for filmen "Pianisten", der handler om holocaust.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce