Annonce
Erhverv

Robot-uddannelse er klar med 15 studiepladser i Hedensted

Fabriksrobotter er standardmodeller, som skal programeres til virksomhedens behov. Den kunst lærer automationsteknologer. Arkivfoto

Erhvervsakademi Dania åbner efter sommerferien en ny uddannelse i Hedensted, der skal spille tæt sammen med de lokale virksomheder.

Annonce

Hedensted: Efter sommerferien åbner omkring 15 studerende skolebøgerne i Hedensted.

De begynder på uddannelsen til automationsteknolog, en to-årig videregående uddannelse, der skal gøre dem til eksperter i industrirobotter. I januar meddelte regeringen, at der i 10 byer i Danmark skal oprettes uddannelsestationer af eksisterende uddannelser. Og en af dem er i Hedensted.

Først i juni måned, når ansøgningerne via kvote 1 er kommet ind, har Erhvervsakademi Dania, der udbyder uddannelsen, det fulde overblik over, hvor mange, der vil være automationsteknolog. De studerende skal søge ind i Randers og angive, om de ønsker studiested i Hedensted.

- Vi håber at kunne begynde med 15 studerende i Hedensted, færre skal vi helst ikke være, siger Stig Ilkrone, der er studieleder for de tekniske uddannelser på Erhvervsakademi Dania.

Uddannelsen er bygget op, så dele foregår i Randers, andre dele digitalt og andre dele i Hedensted.

- Uddannelsen bliver lokalt forankret, og vi kommer til at have en fastansat til at sidde i Hedensted, understreger Stig Ilkrone.

Automationsuddannelsen

Er en toårig videregående uddannelse, som gør de studerende i stand til at hjælpe virksomheder med at få automatiseret processer.Der sker som oftest ved, at teknologerne skal programmere en robot eller være med til at gøre produktionsanlæg automatiske.

Man skal have en studentereksamen eller en elektrikeruddannelse for at blive automationsteknolog.

Uddannelsen er 10 år gammel.

Annonce

Tæt samarbejde med virksomhederne

De nye studerende skal have en del af deres uddannelse ude på virksomhederne. De er også i praktik i dag, men samspillet bliver tættere.

- De får praktik på virksomhederne, og deres afgangsprojekt kommer til at ligge i virksomheden. På den måde bliver opgaven en rigtig opgave og ikke bare en skoleopgave. Det nye er, at de studerende får et meget tæt samspil med virksomhederne, som bliver koblet på meget før, de gør i dag, forklarer Stig Ilkrone.

Annonce

Området ikke fremmed

Hedensted-området er slet ikke fremmed for Dania, fortæller Stig Ilkrone.

- Vi har i forvejen et tæt samarbejde med mange af virksomhederne og mange af vores studerende er i praktik i området, siger studielederen.

Erhvervsakademi Dania har mange andre uddannelsesationer, så metoden er ikke ny. Derfor kan studielederen sagtens forestille sig, at der kommer flere uddannelsestationer som den i Hedensted.

Pladserne i Hedensted er helt nye pladser, og Stig Ilkrone ser en tendens til, at flere unge vælger tekniske uddannelser.

Hvor i Hedensted uddannelsen skal ligge, er erhvervsakademiet ikke parat til at melde ud endnu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

AC Horsens er fortsat uden Lumb

Østjylland

Virolog om smitte blandt sejlere: - Derfor skal vi have forsamlingsforbud ned under 50

Annonce