Annonce
Læserbrev

Ringvej Syd: Jeg ser frem til projektets gennemførelse

Læserbrev: Jeg er en af dem, der ser frem til projektets gennemførelse (forlængelse af ringvej via Nordrevej), dels i forventning om reduktion af antal biler på Bjerrevej og dels i forventning om reduktion af især tung trafik forbi min bopæl.

Kommer der mere natur m.v. i forbindelse med vejanlægget, er det fint.

Jeg tager i øvrigt af og til en tur gennem Klokkedal fra den ene ende til den anden uden at møde nogen som helst - meget fredeligt.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Leder: En ambitiøs pakke tobak med ét stort skod

13.600 danskere dør hvert år som følge af rygning, og for første gang i 20 år er der en stigning i antallet af voksne danskere, der ryger. Det er særligt unge mellem 16 og 24 år, der er blevet faste rygere. Udviklingen er alarmerende, og det er positivt, regeringen tager udviklingen så alvorligt, at den nu har fremlagt en meget omfattende handlingsplan i 10 punkter. Regeringen fortjener ros for både at være ambitiøs og for at tænke i helheder. Det er ikke bare ét enkelt sted, der sættes ind, men en bred palet af initiativer, som skal vende udviklingen: Tobakken skal blandt andet gemmes væk i butikkerne, indpakningen skal være mere neutral, og der indføres rygeforbud på uddannelsesinstitutioner. På ét punkt er regeringens plan dog aldeles uambitiøs. Og det på trods af, at alle eksperter og alle undersøgelser igen og igen har slået fast, at prisen på tobak er den uden sammenligning mest udslagsgivende faktor, når det gælder rygning eller ej. Her vil regeringen hæve prisen på en pakke cigaretter med sølle fem kroner om året de næste to år, så prisen lander på 50 kroner i 2021. Det er på ingen måde den markante prisstigning, som sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke selv kalder det. Prisen skal langt højere op, hvis den skal få både unge og voksne til at ændre adfærd.

Annonce