Annonce
Østjylland

Mistænkt for drabsforsøg ringede selv 112: 62-årig kvinde indlagt med livstruende skader

Den 61-årige mand blev anholdt, efter hospitalet kontaktede politiet. Arkivfoto: Morten Stricker

LYSTRUP: En 61-årig mand blev onsdag morgen anholdt og sigtet for forsøg på manddrab, efter hans 62-årige kone tidligere på morgenen var blevet indlagt med livstruende skader.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 62-årige hustru blev kørt på hospitalet i kritisk tilstand, efter manden selv havde ringet 112 og fortalt, at hans kone var ukontaktbar og havde brug for hjælp.

Annonce

Opkaldet blev foretaget omkring klokken seks onsdag morgen.

På baggrund af kvindens skader kontaktede hospitalet politiet, der kort efter anholdt den 61-årige på parrets adresse i Lystrup. Politiet mistænker, at kvindens skader skyldes vold.

Da politiet ankom til parrets hjem, befandt der sig yderligere to andre personer på adressen. De havde ifølge politiet en relation til den 62-årige kvinde. De blev kortvarigt anholdt, mens deres rolle i sagen blev undersøgt. Politiet oplyser dog, at de for øjeblikket ikke mistænkes.

Politiet har dagen igennem foretaget en række tekniske undersøgelser på parrets adresse og afhørt flere personer, men efterforskningen er stadig i gang.

Manden vil torsdag morgen blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, hvor anklageren af hensyn til netop efterforskningen vil anmode om lukkede døre. Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Nyt underlag på Casa Arena? Horsens Kommune foreslår at fremtidssikre banen med hybridgræs

Annonce