Annonce
Sport

Rindom om sejren i 2018: VM-bronzen på hjemmebane vil jeg huske resten af mit liv

Anne-Marie Rindom jublede ekstra meget, da hun vandt VM-bronze i laser radial-klassen til VM i Aarhus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Anne-Marie Rindom fra Horsens Sejlklub fik et minde for livet, da hun vandt VM-bronze i de bølger, hvor hun træner til daglig. Hun er med i serien "Det husker jeg 2018 for".

Anne-Marie Rindom, sejler, Horsens

- Det største, der skete for mig i 2018, var uden tvivl VM i laser-jollen på hjemmebane i Aarhus. Den slags sker kun en gang i karrieren, og det er noget, jeg vil huske og mindes i resten af mit liv. Det var ultimativt det bedste, jeg oplevede i 2018, og det gjorde selvfølgelig ikke noget, at jeg med min bronzemedalje blev den eneste, der hentede en VM-medalje hjem til Danmark.

- Som sejler var det noget helt specielt at have familie og venner tæt på. Det kan nærmest aldrig lade sig gøre. Sejlads er ikke en tv-sport, så det kan være svært at følge med i, hvad jeg laver, og så er vi ofte rundt i hele verden. Det, at jeg havde mulighed for at have familien fysisk tæt på, gjorde VM til noget særligt.

- Det gav noget ekstra at have dem tæt på både de dage, da det var hårdt og til sidst i det nervepirrende medalrace, hvor jeg så efterfølgende havde en stor flok at fejre min medalje sammen med. Jeg husker stadig, da jeg vandt VM i Oman. Der var kun mig selv og min medalje. Det var lidt tamt at skulle vente to dage på at kunne fejre et verdensmesterskab.

- Et andet vigtigt punkt i 2018 var, at jeg blev færdig med min bachelor i idræt. Det fyldte meget oven i VM, og det var nok meget sundt at opleve, at jeg bare er et menneske og ikke en eller andet superwoman, der kan klare alt. På grund af VM blev jeg først færdig tre måneder efter alle andre, men færdig blev jeg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ishockeyspiller springer ud: Var det årets sportspræstation 2019?

<p/><p>At springe ud i en sport som ishockey, som om nogen må betragtes som en mandschauvinistisk machosport, gør blot Jon Lee-Olsens handling endnu mere modig.</p>

Annonce