Annonce
Horsens

Rimende galleri fra fredagen på Wall of Sound: Rimelig vådt - men rimelig godt

Visuelt Gymnasium kastede videokunst op på Fængslets væg - den idé var da egentlig ret så skæg. Foto: Morten Pape
Wall of Sound fik en stille start fredag eftermiddag, men lige så stillede voksede menneskemængden og ikke mindst stemningen. Her er de bedste skud fra festivalens første dag samlet i et lille "gallerim".

Horsens: Rimelig. Et ord, man snildt kan sætte foran det meste af fredagen på Wall of Sound.

Det var rimelig vådt uden at være meget vådt. Musikken spillede rimelig godt, men ikke forblændende godt. Og humøret var rimelig højt, selv om vejret var sløjt.

Ja, det er ikke rim i verdensklasse, men til gengæld er der en masse. Og heldigvis er der billeder til, så kig dig gennem fredagen, hvis du vil:

Annonce
Inden øllene fik folk til at tabe fornuften, kunne man prøve at holde flere ting i luften. Foto: Morten Pape
Phlake spillede "Pregnant" og "Angel Zoo" - det var musik, som folk kunne bruge. Foto: Morten Pape
Falafler kan også vinde priser, og på Wall of Sound er det noget af det, man spiser. Foto: Morten Pape
"Hrsns præsenterer" gav byens nye kuld en chance - og det klarede de med en vis elegance. Foto: Morten Pape
Er man glad for musik, må man foretrække - at høre koncerterne på forreste række. Foto: Morten Pape
Fredag blev en våd dag, men så kan man altid gemme sig under et regnslag. Foto: Morten Pape
Underlaget er måske en smule vådt, men folk er glade, så alt er godt. Foto: Morten Pape
En smart måde at vokse et par centimeter - så kan det være, at artisterne på scenen også kan se dig. Foto: Morten Pape
Tag et billede med en kendt - så glemmer du aldrig, hvad der er hændt. Foto: Morten Pape
Alexander Oscar med et lille smil på læben - men gad vide, om hans koncert får publikum til at tabe kæben? Foto: Morten Pape
Harmonika, rislamper og en enkelt parasol - så er der ingen grund til at gå kold. Foto: Morten Pape
Velvet Volume var modsat deres mange blomster ikke bare pynt i dagens program - avisens anmelder smed i hvert fald om sig med stjerner og gav dem ros for, at de kan deres kram. Foto: Morten Pape
Til det visuelle påfund var musikken på scenen en del af legen - og så gjorde det ikke noget, hvis nogen gik lidt i vejen. Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce