Annonce
Danmark

Retsmediciner om Tim-drab: Han kan have stukket sig selv - men jeg tror ikke på det

Et vidne fortalte i retten, at den afdøde dagen inden havde banket på hendes rude og spurgt, om han måtte bo hos hende. Arkivfoto.
Retsmedicineren kunne ikke udelukke, at en 55-årig mand fra Tim selv kunne have påført sig sine dødelige skader. Men hun mente dog, at det var usandsynligt.

Tim/Herning: Den dræbte mand fra Tim fik et knivstik lige ved siden af hjertet, men det var et dybt stik i maven, der endte med at tage livet af ham.

Tirsdag fortsatte retssagen mod den 55-årige kvinde, der i Retten i Herning står tiltalt for at have dræbt sin samlever på Fresiavej i Tim i januar i år. Parret kommer oprindeligt fra Horsens og flyttede til Tim omkring otte måneder før drabet.

I sidste uge ved det første retsmøde i drabssagen forklarede kvinden selv, at hun nægtede sig skyldig og afviste at have stukket manden til døde.

Derfor var en speciallæge fra Retsmedicinsk Institut i Aarhus, der havde været med til at foretage obduktionen på den dræbte, indkaldt som vidne. Hun fortalte, at den afdøde foruden de to stiksår havde flere overfladiske skader på kroppen. Blandt andet på højre kind, en finger på hver hånd, på hovedet og på venstre side af halsen. Retsmedicineren vurderede, at de mindre skader blandt andet var afværgelæsioner.

- Stik i maven er den dødelige læsion. Vi kan se, at det er en skarprettet læsion, og det betyder, det er foretaget med skarpt instrument - som en kniv. Tarmene har fungeret som en prop, så derfor har der ikke været meget blod på badeværelsesgulvet, forklarede retsmedicineren, der kaldte dødsårsagen for forblødning.

Den afdøde havde også et stiksår i brystet, som er den anden vigtige skade på kroppen.

- Stikket stoppede få millimeter fra hjertet, fortalte retsmedicineren, der også forklarede i retten, at stikket i bugen nåede så langt ind, at det gik en halv centimeter ind i en bruskskive i lænden.

Annonce

Nabo vidnede

Forsvarsadvokaten havde også nogle få spørgsmål til retsmedicineren.

- Kan du udelukke, at han kunne have påført sig stikket selv, eller det kunne være sket ved et fald?, spurgte han.

- Altså det sidder et sted, hvor man kan nå, så jeg kan ikke udelukke det. Men jeg tror ikke på det, svarede hun.

- Hvad med det store stiksår, ville forsvareren vide.

- Altså det sidder også et sted, man kan nå, så jeg kan ikke udelukke, at det kunne være sket ved et fald eller ved et uheld. Hvis han altså falder oven på kniven, svarede retsmedicineren.

Tirsdag i retten blev også en nabo til den 55-årige kvinde og den afdøde mand afhørt, inden det var tid til procedurer. Naboen fortalte, at manden, dagen inden han døde, havde banket på hendes rude og bedt om hjælp, hvilket var helt usædvanligt. Hun var dog ikke tryg ved situationen og afviste ham.

Der forventes at falde dom i sagen fredag 11. oktober.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce