Annonce
Erhverv

Underskud for første gang nogensinde: Covid-19 koster restaurantkæde stort milliontab

Corona-krisen har været hård ved Restaurant Flammen, der åbnede sin første restaurant i Kolding i 2009. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Covid-19 koster restaurantkæden Flammen sit første samlede underskud. 18 millioner kroner står med rødt i det nye årsregnskab. Administrerende direktør Piet Klein ser fremad, selv om han medgiver, at coronapasset stadig er et benspænd i hverdagen.

Årsregnskab: Da den første corona-nedlukning ramte landet den 11. marts i fjor, gav det fra samme øjeblik bagslag hos restaurantkæden Flammen, der har hovedsæde i Kolding.

Den endelige regning er nu gjort op og lyder på tabt omsætning for 70 millioner kroner i forhold til budgettet, og det netop offentliggjorte årsregnskab lander i rødt med et minus på 18 millioner kroner.

Underskuddet får egenkapitalen til at dykke tilsvarende i holdingselskabet bag restauranterne, hvor der p.t. nu blot ligger 12 millioner kroner.

Annonce

Siden 2016, hvor virksomheden fik et rekordoverskud på 32 millioner kroner, er resultatet dalet støt år efter år. Som ledelsen selv påpeger i det nye regnskab er det dog første gang siden åbningen i Kolding i 2009, at Flammen nu ender i underskud. Derfor vurderes resultatet også som utilfredsstillende. "Ledelsen ser dog årets resultat som værende uundgåeligt", fremgår det af årsregnskabet.

- Resultatet kan udelukkende tilskrives covid-19. Nedlukninger og restriktioner forklarer, hvorfor det er gået, som det er, siger Piet Klein, der er adm. direktør for koncernen, som består af 13 egne restauranter i Danmark, to franchaise-restauranter i Danmark samt en restaurant i Hamborg.

Håb om balance

Piet Klein fortæller, at foruden de lange perioder med nedlukninger har kædens restauranter været ramt af både coronapas samt afstands- og arealkrav, der betyder, at man på intet tidspunkt i halvandet år har været oppe i fuldt gear.

- Og vi har stadig corona-udfordringer at slås med. Vi har lige fået lavet en analyse på tværs af hele branchen, som fortæller, at 25 procent af alle danskere stadig fravælger at gå ud at spise. Hvis det tal holder stik, så skal der nok også være en andel af dem, som vi mangler i vores forretning, siger Piet Klein.


Når først coronapasset falder helt bort til september, så bliver markedet normaliseret igen.

Piet Klein, direktør hos Restaurant Flammen


Da 2021 også begyndte med en lang nedlukning, forudser Restaurant Flammen, at også det kommende regnskab vil være pandemi-plaget. Man håber dog, at driften ender i plus, og at det samlede regnskab lander blødt i balance eller med et mindre minus.

- Når først coronapasset falder helt bort til september, så bliver markedet normaliseret igen, og så synes jeg, at vi ser ind i en lysere fremtid, siger direktøren.

Annonce

Offensiv strategi

Restaurant Flammen vælger også at holde fast i sin offensive ekspansionsstrategi og åbner to nye restauranter i indeværende år i-  henholdsvis Hillerød og Slagelse - og totalt set vil kæden over de kommende år åbne 12 nye restauranter på det danske marked.

- Man kan ligge og spille død og håbe på det bedste, eller man kan rejse sig og kæmpe videre. Vi har valgt at gøre det sidste, siger Piet Klein, som også fremhæver et par af de tiltag, som har fået luft under pandemien.

- Vi har været ind og justere vores omkostninger, vi har set hele vores forretningsmodel efter i sømmene, og så har vi tilført to nye salgsdele - nemlig takeaway og brunch, som man finder i ti af vores restauranter hver lørdag og søndag. Vi har udviklet mere end afviklet forretningen, vil jeg sige, lyder det fra direktøren.

Annonce

Takeaway og catering

Mens brunch er helt nyt, var man i forvejen på vej ind på takeaway-markedet, da corona ramte Danmark. Men nedlukningen betød, at der kom ekstra damp under kedlerne, selv om aktiviteten også betød, at kæden modtog færre penge i kompensation fra staten.

- Det var et bevidst valg fra vores side. Jeg ser det som en investering i at komme ind på et marked, som det ellers kunne tage flere år at komme ind på. Så det var ren strategi, siger Piet Klein om takeaway-satningen, som allerede fylder 15 procent af den samlede omsætning.

- Planen er ikke, at andelen skal meget højere op end det. Driften er restauranter er stadig vores primære fokus, siger Piet Klein.

Dog har kæden også planer om at gå ind på catering-markedet. Det fremgår også af en bemærkning i det nye regnskab, som noterer sig, at man har høje forventninger til det nye initiativ, som man betragter som en naturlig strategisk vej at gå.

Om Restaurant Flammen

  • Restaurant Flammen er en kæde af i alt 16 restauranter under samme buffet-koncept. Heraf er de 15 beliggende i Danmark fordelt på to franchise-restauranter og 13 egne restauranter. Siden 2018 har kæden også haft en restaurant i Hamborg i Tyskland.
  • Kæden er ejet af familien Rosenfeldt Sunddal, der består af Ketty og Flemming Rosenfeldt Sunddal og deres datter og søn, Kristina og Martin Rosenfeldt Sunddal. Familien åbnede første restaurant i Kolding i 2009.
  • Kæden åbner i efteråret i Hillerød, og har planer om at åbne i følgende byer: Fredericia. Silkeborg, Sønderborg, Brønshøj/Husum, Søborg, Herlev, Helsingør, Køge, Holbæk, Slagelse og Svendborg.
Annonce
Horsens For abonnenter

Snart går det løs på VIA's nye skole til 600 mio. kr: Se billederne af de nye rammer kort inden studiestart

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sovende mand vækket af røg, da huset brændte

Horsens For abonnenter

Daniel svæver hen over byen - og når det ikke blæser nok, har han selv vind med på ryggen

Sport

John Madsen er død

Debat

Genbrug kan gøres bedre: Hvorfor må vi ikke klunse på genbrugspladsen?

Horsens

Kæmpestort loppemarked vender tilbage: Gå på genbrugsjagt på hele Fængslets grund

Horsens For abonnenter

Flere partier er bekymrede over stort antal dispensationer i byggesag fra sydbyen: V opfordrer borgmester til at gribe ind

Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Vejdirektoratet hæver hastigheden på motorvejen: Her må du fremover køre 130 km/t

Erhverv

Bageri måtte vente i 11 måneder på et forventeligt nej fra en offentlig myndighed

Horsens

Skabte lang kø på motorvejen: Bil gled i spildt olie og kørte galt

Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Horsens

20-årig bilist mistede pludselig kontrollen på Havneallé - både hus og bil beskadiget

Annonce