Annonce
Danmark

Respekt til Føtex for den eneste rigtige reaktion

Vågn op, 62-årige Føtex-kunde. Du lever i et nutidigt, multietnisk, multikulturelt, internationalt verdenssamfund, hvor det ikke er Føtex-kunder, der bestemmer, hvilken hovedbeklædning ekspedienter må bære.

Det er meget muligt, at en 62-årig kunde i Føtex på Mariagervej i Randers kan have et anstrengt syn på alle muslimer efter engang at have overlevet et attentat, der sandsynligvis var arrangeret og gennemført af indonesiske islamister. Det er meget muligt, at en kunde i Føtex kan have flere i sin bekendtskabskreds, hvis møde med ekstreme islamister er endt fatalt. Det er meget muligt, at en kunde kan føle væmmelse ved at blive ekspederet af en Føtex-medarbejder, der bærer et hovedtørklæde, der vækker grimme minder om grufulde hændelser i kundens fortid.

Men det berettiger på ingen måde den adfærd, som en 62-årig mand fra Fredericia praktiserede, da han i forbindelse med genoptræning efter hofteoperation forleden besøgte Randers og i den forbindelse besøgte Føtex på Mariagervej for at erstatte sine gamle og hullede cowboybukser med et par nye.

Nej, sagde manden blot og afstumpet, da han selv havde bedt om hjælp i varehusets herretøjsafdeling, og en 16-årig kvindelig ekspedient med hovedtørklæde hurtigt dukkede op og ville hjælpe ham. Den 62-årige ville - med egne ord - ikke have hjælp af en medarbejder, der med sin påklædning fremmer nogen form for religion.

"Jeg vil bare gerne ekspederes neutralt, og jeg ønsker ikke at blive påduttet nogen religion, når jeg kommer som kunde i Føtex," siger den 62-årige kunde i denne avis i dag og fortsætter: "Det kan jeg ikke være den eneste, der mener".

Nej, det er han sikkert ikke den eneste, der mener, desværre. Desværre er der sandsynligvis andre, der mener som ham, og med dem er der kun ét at gøre - nemlig det, som varehuschefen i Føtex gjorde, da han viste sin kunde døren og forsvarede sin medarbejder og dennes helt selvfølgelige rettigheder i det demokratiske danske samfund.

"Han må finde et andet sted at handle. Jeg er mere ked af, at hun blev ked af det. Der skal ikke komme nogen og overfuse mine medarbejdere," siger varehuschefen i dag. Og hatten af for ham. Vi kan alle være politisk korrekte, når vi kloger os i bekvem afstand af virkelighedens verden - på lederplads i denne avis eksempelvis - men at være politisk korrekt lige midt i brændpunktet kræver i langt højere grad mandsmod og hjerte; nosser.

Vågn op, 62-årige Føtex-kunde. Du lever i et nutidigt, multietnisk, multikulturelt, internationalt verdenssamfund, hvor det ikke er Føtex-kunder, der bestemmer, hvilken hovedbeklædning ekspedienter må bære. Hvis vi blander os og vil bestemme den slags, så får vi aldrig den integration, som vi ønsker os - og i øvrigt er dybt afhængige af. Vi får i stedet et samfund, hvor vi graver grøfterne endnu dybere og endnu farligere, end de er allerede.

Med varehuschefen som forbillede - hverdagshelt - bør vi alle imødegå menneskesyn som det, den 62-årige Føtex-kunde repræsenterer. Det skal naturligvis være muligt at være datter af somaliske forældre, at være født og opvokset i Danmark, at være 16 år, at være en værdsat medarbejder i Føtex på Mariagervej i Randers, at bære hovedtørklæde, også i arbejdstiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Annonce