Annonce
Udland

Republikaner ser grundlag for rigsret mod Trump

Jonathan Ernst/Reuters

Republikaneren Justin Amash mener, at Trump har handlet på en måde, som kan føre til en rigsretssag.

Det republikanske kongresmedlem Justin Amash har som den første konservative sagt, at præsident Donald Trump har handlet på en måde, som kan føre til en rigsretssag.

Amash, der er medlem af Repræsentanternes Hus for Michigan, beskylder også justitsminister William Barr for "med overlæg at have vildledt offentligheden med hensyn til indholdet og meningen" i rapporten om Ruslands-undersøgelsen fra den særlige anklager Robert Mueller.

I en række tweets om Trump skriver Amash, der er med i den stærkt konservative fraktion "The Freedomcaucus", at kun få medlemmer af Kongressen har læst Muellers rapport.

Om Muellers rapport skriver Amash, at "den påpeger mange eksempler på adfærd, der fuldt og helt kan betegnes som forsøg på at forhindre retfærdigheden i at ske fyldest".

Reaktionerne fra Amash er i tråd med de konklusioner, som mange demokrater har draget.

Formanden i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, sagde tidligere i denne måned, at Trump var rykket tættere på en rigsretssag.

Men i det demokratiske parti er der splittelse i spørgsmålet, og Pelosi sagde også, at det vil skabe mere splittelse i USA, hvis der bliver taget skridt frem mod en mulig rigsretssag mod præsidenten.

Ronna McDaniel, som leder Republikanernes Nationale Komité, skriver på Twitter, at "det er trist at se, hvordan Amash efterplaprer Demokraterne i spørgsmålet om Rusland.

- De eneste, der har interesse i en Rusland-undersøgelse nu, er Trumps politiske fjender, skriver hun.

Amash siger, at en rigsretssag kun bør indledes under ekstraordinære omstændigheder.

- Men i en periode med politisk splittelse er der ikke fare for, at Kongressen tyr til et sådant middel for ofte. Der er snarere risiko for, at det sker så sjældent, at der ikke bliver grebet ind for magtmisbrug, skriver han.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Odder

Digt, drama og dokumentar på Egmont Højskolen: Kunst kan lære unge at blive hørt

Annonce