Annonce
Udland

Repræsentanters Hus støtter legalisering af hash i USA

Tilhængere af fri hash fejrer legaliserig af hash i delstaten Oregon. For første gang stemte Repræsentanternes Hus fredag om en legalisering af cannabis (hash), hvilket er et stort skridt frem mod at bringe den føderale lovgivning i overensstemmelse med delstater, som har tilladt stoffet. Foto: Steve Dipaola/Reuters
Lovforslag blev vedtaget med 228 stemmer mod 164. Der er dog ikke store chancer for forslaget i Senatet.
Annonce

For første gang stemte Repræsentanternes Hus i USA fredag om en legalisering af cannabis (hash), hvilket er et stort skridt frem mod at bringe den føderale lovgivning i overensstemmelse med delstater, som har tilladt stoffet. Det skriver AFP.

Repræsentanternes Hus, som er det ene af Kongressens to kamre, kontrolleres af demokraterne. Lovforslaget blev vedtaget med 228 stemmer mod 164. Der er dog ikke store chancer for, at lovforslaget kan blive vedtaget i Senatet, som kontrolleres af Republikanerne

Lovforslaget lægger op til, at hash skal fjernes fra listen over ulovlige narkotiske stoffer. På listen står hash nævnt side om side med heroin og kokain som et farligt narkotisk stof, hvor misbrug kan straffes hårdt.

Med cannabis opført på listen har den føderale regering lagt stor afstand til mange delstater, som har legaliseret hash til medicinsk brug eller gjort det helt frit, som tilfældet er i Colorado.

Vedtagelsen af lovforslaget er kulminationen på lobbyisters intense aktiviteter gennem en årrække for at få bragt de føderale love tættere på delstaternes.

Dermed er det også skridt frem mod at få stoppet straffe til hundredtusinder, som sælger cannabis.

- Alt for længe har vi anset hash for at være problem i forhold til straffeloven i stedet for at se det som et stof, som bør være genstand for personlige valg, og som også kan ses som et gode for den offentlige sundhed, sagde demokraten Jerry Nadler i Senatet, hvor han var med til at fremsætte lovforslaget.

Tidligere år blev tusinder af domme relateret til hash ændret i Californien med tilbagevirkende kraft. Delstaten ønskede"at viske tavlen ren", efter at hash blev legaliseret i Californien sidste år.

Undersøgelser har vist, at sorte mennesker er mere tilbøjelige til at blive anholdt og straffet i forbindelse med stoffer. Kritikere hævder, at det er med til at skabe en ond cirkel af fattigdom og fængsling, fordi det afholder dem fra at finde arbejde og bolig.

I 2016 viste en undersøgelse, at selv om sorte kun udgør seks procent af befolkningen i Californien, så tegner de sig for næsten en fjerdedel af de, der sidder i fængsel for kriminalitet relateret til marihuana.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Gammel og mangelfuld gadebelysning i Horsens: - Man burde udskifte det hele i et hug

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Annonce