Læserbrev: Børge Jørgensen fra Horsens spørger i et læserbrev bragt i Horsens Folkeblad 2. april, hvorfor Midttrafik kører rundt med tomme busser. Det vil vi meget gerne svare på.
Det forholder sig sådan, at Transport- og Boligministeriet har bedt Midttrafik og øvrige trafikselskaber i Danmark om at fastholde en så normal kollektiv trafik som muligt.
Det betyder, at bybusser og regionalbusser kører efter sommerkøreplan, og de fleste skolebusser og lokalruter er indstillet. Transport- og Boligministeriet ønsker, at der skal være kollektiv trafik tilgængeligt for alle med kritiske funktioner, så f.eks. sygeplejersker og plejehjemspersonale har mulighed for at komme på arbejde. Derudover anbefaler sundhedsmyndighederne, at der skal være god plads mellem kunderne i busserne for at undgå smittespredning.