Annonce
Læserbrev

Replik til SF'er om økonomisk håndsrækning til børn: Tror du virkelig selv på den?

Jamen, så lad dog forældrene få refusion, op til tilskudsbeløbet, for udgifter, de har afholdt til ting, der indiskutabelt går til børnene.

Læserbrev: 6. september havde Karina Lorentzen, folketingsmedlem for SF, et læserbrev i avisen under overskriften "Ny aftale - Fattige børn får en økonomisk håndsrækning".

Jeg må sige, at jeg undres!

Ikke over, at Karina og hendes parti går ind for det, ej heller over, at man ønsker at give disse såkaldte fattige børn en håndsrækning - det er da vældig prisværdigt - men over, at man har lov at være så naiv, at man virkelig tror på, at disse børn kommer til at mærke det.

Man behøver blot at se et afsnit af "Luksusfælden" eller andre tv-programmer, f.eks. om de familier, der søger julehjælp hvert år, eller når politikere besøger disse fattige familier, for at konstatere, at det i hvert fald - for en vis dels vedkommende - ikke skyldes reel fattigdom, når den 10-årige dreng ikke kan gå til fodbold, fordi mor siger, at hun ikke har råd til at købe fodboldstøvler.

Det skyldes i stedet meget ofte dårlige prioriteringer.

For efter man er blevet vist rundt på drengens værelse og har fået den grådkvalte historie om alt det, han ikke kan deltage i eller få, så sætter mor sig i sofaen med en smøg i den ene hånd og en ny iPad i den anden og ser sin yndlingsserie på Netflix.

Der skal ingen tvivl være om, at det er trist, når drengen ikke kan få en stor julegave, komme på ferie sydpå, gå til fodbold osv., men hvad der er endnu mere trist er, at hans mor har så rådden en prioritering, at hun hellere vil ryge 20 smøger om dagen, have abonnement på alle mulige streaming-tjenester og få sig en ny tatovering end at sende sin dreng til fodbold.

Kære Karina: Nu kommer I så med en økonomisk håndsrækning "til børnene", skriver du. Tror du virkelig selv på den?

Det vil komme meget bag på mig, hvis de nye fodboldstøvler bliver købt, straks pengene går ind på mors konto. Men "måske" - hvis der går mere ind, end hvad det koster, at mor får udskiftet sin iPhone 8 med den nye iPhone 11, for 8'eren er begyndt at blive langsom.

Jeg går bestemt ind for, at børn ikke skal lide "unødvendige" afsavn, og det er da heldigvis ikke alle "fattige" forældre, der opfører sig så dårligt som det eksempel, jeg giver, men hvis du virkelig ønsker, at det er børnene, der får håndsrækningen, og ikke bare maskerer en forhøjelse af kontanthjælpen, hvorfor sikrer I så ikke, at den går til børnene?

For nu at bruge dine egne eksempler på, hvad der kan få et barn til at føle sig anderledes: manglende mulighed for at gå til sport, fødselsdag eller få medicin. Jamen, så lad dog forældrene få refusion, op til tilskudsbeløbet, for udgifter, de har afholdt til ting, der indiskutabelt går til børnene.

Eller start med at gøre al receptpligtig medicin til børn gratis.

Annonce
"Der skal ingen tvivl være om, at det er trist, når drengen ikke kan få en stor julegave, komme på ferie sydpå, gå til fodbold osv., men hvad der er endnu mere trist er, at hans mor har så rådden en prioritering, at hun hellere vil ryge 20 smøger om dagen, have abonnement på alle mulige streaming-tjenester og få sig en ny tatovering end at sende sin dreng til fodbold", skriver Kasper Enemark. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Ida Aukens lave selvværd og hykleri

Håndtryk: Muslimske mænd, der ikke giver hånd til kvinder, gør Ida Auken (RV) vred, fordi hun mener, det er kvindeundertrykkende idioti. Ida Auken, præstedatter og selvophøjet moralist, hvis tolerance og rummelighed forekommer mig teoretisk funderet, burde da arbejde med sit selvværd som kvinde, eftersom en "middelalderlig mand" med konservative overfortolkninger af islam pga. manglende håndtryk kan få den stakkels Ida til at opleve det som "et chok" og får hende til at "føle sig forkert". Ida Auken selv bidrager aktivt til at stemple og stigmatisere de såkaldte normale, håndtrykpraktiserende muslimer, når hun i P1 radio udtaler, at "det går udover alle de muslimer, der lever normale liv" (dem der vil trykke Ida i hånden), og at "de betaler regningen for dem, der vælger at fortolke religionen så bogstavnært". Personligt synes jeg, at det er noget pjat at man ikke giver hånd til personer med den modsatte køn, men jeg har til gengæld aldrig følt mig tøsefornærmet eller hysterisk som Ida, de gange en kvinde grundet sin religiøse eller anden overbevisning havde afvist at give mig hånd og i stedet for hilst på mig på en anden måde. Jeg vil aldrig i livet tolke det som manglende respekt for mig som menneske eller som mand. Hjertelighed, oprigtighed og venlighed sidder ikke i håndtrykket, og det burde Ida som medlem af det Radikale Venstre og formentlig belæst præstedatter da vide. Et venligt nik, et par oprigtigt smilende øjne eller hånden på hjertet er for mig mindst lige så respektfuld måde at møde, hilse og anerkende det andet menneske på som et til tider standard- og uengageret håndtryk. Man skal feje for egen dør først. Det er fint nok, at vi kritiserer visse muslimers ortodoksi, men vi må heller ikke glemme, at hver fjerde kvindelig præst i den reformvenlige danske folkekirke har oplevet diskrimination og forskelsbehandling. Således har 57 ud af de 640 præster oplevet at blive nægtet håndtryk af en mandlig kollega. Ida Auken er et tydeligt eksempel på en socialliberal politiker, hvis frisind og tolerance er blevet forurenet af den årelange og umættelige islamofobi og muslimbashing.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce