Annonce
Læserbrev

Replik til Martin Ravn om havnebyggeri: En altan er et bygningsværk, selvom det er lavet i klart glas

Det vil glæde mig, hvis jeg tager fejl og må erfare, at den helt transparente altan er opfundet - gennemsigtig bund, ingen spejling, transparente møbler osv.

Læserbrev: I Horsens Folkeblad 7. februar fremgår det, at Martin Ravn (V) er positiv overfor lokalplanforslag 341 Honnørkajen.

Han udtaler, at der selvfølgelig ikke må placeres mindre bygninger i sigtelinjen, og at de altaner, der må være i sigtelinjen, skal være i klar glas.

Jeg ved ikke, om Martin Ravn og de øvrige medlemmer af byrådet, som er positive for forslaget, nogensinde bevæger sig i nybyggede boligområder og ser på altaner.

En altan er et bygningsværk, selvom det er lavet i klart glas.

Altaner har som regel en bund i beton eller stål, og et gelænder, som skal fastholdes. Altaner er indrettet med møbler, krukker, parasoller, grill osv.

Klart glas giver en spejling og er ikke klart, når det er vådt eller med dug.

Altså en altan er et bygningsværk, som går ud i sigtelinjen.

De frie sigtelinjer fra Sundvejen gennem gaderne Ny Havnegade, Emil Bojsens Gade og Strandgade var et vigtigt element i den oprindelige rammelokalplan.

Det vil glæde mig, hvis jeg tager fejl og må erfare, at den helt transparente altan er opfundet - gennemsigtig bund, ingen spejling, transparente møbler osv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce