Annonce
Læserbrev

Replik til leder: Et togstop udvikler en by

Og så er der klimaet ikke at forglemme. Om få år kører de fleste i elbiler, og når det bliver på grøn strøm, er den del af forbeholdet elimineret.

Læserbrev: I en leder skriver egnsredaktør Elisabet D. Hyttel om togstop i Hedensted og et eventuelt kommende togstop i Hovedgård. Overskriften var: "Et togstop redder ikke klimaet".

Jeg er stor fortaler for et togstop i Hovedgård. Bl.a. fremførte jeg det som byrådskandidat for De Konservative på et kommunalvalgsmøde 1. november 2017 i Hovedgård. Efterfølgende istemte andre kandidater sig hertil.

Elisabet D. Hyttel mener ikke, at et togstop reducerer privatbilismen, idet det betyder reduktion af bustrafik i området omkring et togstop.

Flere og flere køber bil, og kan man få dem til at køre til et togstop frem for at køre hele vejen, ja, så er man nået langt.

Der er ikke ret mange passagerer med busserne, og det er en kæmpe underskudsforretning at have to-fem passagerer med en stor bus.

Prøv at se på en tilfældig bus 202 uden for morgen- og eftermiddagsmylderet. Der er kun få eller ingen passagerer.

Jeg mener, man let og behændigt kan nedlægge de fleste busruter og i stedet intensivere flextrafikken, så også personer uden bil i yderområderne kan sikre sig transportmuligheder.

Et togstop i Hovedgård vil ikke alene udvikle byen, men også få andre til, som ellers ikke ville komme der.

Her, hvor jeg bor, er der seks km til banegården i Horsens. Det tager mindst 10 minutter at komme dertil med bil.

Alle de, der skal nordpå herfra, og det er mange, kan lige så godt og nemt køre til Hovedgård og stå på toget der. Det giver mindre trafik i Horsens' midtby.

Og så er der klimaet ikke at forglemme. Om få år kører de fleste i elbiler, og når det bliver på grøn strøm, er den del af forbeholdet elimineret.

Annonce
Flemming Ejlersen. Arkivfoto: Lars Juul
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvor skal pædagogerne komme fra?

Et vigtigt skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Sådan beskriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil resultatet af den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sikrer 1,6 milliarder kroner ekstra til landets kommunale børnehaver og vuggestuer frem mod 2025. Første del af puljen på 500 millioner kroner er på vej ud i kommunerne om meget kort tid. Pengene er øremærket til mere personale, så "børnene får den opmærksomhed, de har fortjent" som ministeren udtaler i en pressemeddelelse. Og det er mere end blot tomme ord. Kommunerne skal nemlig bevise, at de har brugt pengene på netop mere personale, og samtidig skal kommunerne dokumentere, at de flere voksne i daginstitutionerne ikke må føre til et fald i andelen af uddannede pædagoger. Man kan med andre ord ikke blot bruge pengene på uuddannede pædagogmedhjælpere for at få flest mulige hænder for pengene. De 500 millioner kroner er fordelt efter antallet af børn i 0-5 års alderen. De ekstra millioner betyder dog også, at det bliver lidt dyrere for forældrene at få deres børn passet. Ifølge SF's Jakob Mark bliver det dog ikke et problem, idet han mener, at mange forældre er villige til at betale mere for flere hænder omkring deres børn, hvilket han meget vel kan have ret i. På et budgetborgermøde i Odder i efteråret var der i hvert fald flere forældre, der spurgte, hvorfor kommunen ikke bare satte taksterne op, hvis der manglede penge. Svaret var, at det kan man ikke, fordi kommunerne ifølge loven kun kan sende 25 procent af prisen for en vuggestue- eller børnehaveplads videre til forældrene. Det betyder så, at forældrene nu skal betale lidt ekstra for de millioner, regeringen har fundet til kommunernes daginstitutioner. Spørgsmålet bliver bare, om man kan finde det antal uddannede medarbejdere, der skal til for at leve op til regeringens aftale. Ifølge tal fra pædagogernes fagforening, BUPL, var der i december 2019, hvad der svarer til mindre end 70 fuldtidsledige pædagoger i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner tilsammen. Dertil kommer selvfølgelig pædagogiske assistenter. Alene i Horsens regner man med, at der kan ansættes mindst 35 flere voksne allerede i år. I Odder bliver der kun penge til en lille håndfuld, mens Hedensted får råd til cirka det dobbelte. Der skal med andre ord også kigges på, hvor de mange flere hænder skal komme fra.

Annonce