Annonce
Debat

Replik: Hos KD har vi visioner, fordi det er vejen til et godt liv og samfund

Simon Bendfeldt. Pressefoto

Læserbrev: Lars Jensen (K) kritiserer mig for at fokusere på visioner frem for enkeltsager (læserbrevet "Vi forsøger i det mindste at sætte ord på de forslag, vi går til valg på", red.)

I dag er værdibaseret politik en mangelvare, og alt for meget ender i enkeltsagspopulisme. Det er vigtigt for mig at fortælle om mine visioner. Det er visioner, der forandrer.

Under visionerne er et værdisæt. Når jeg træffer beslutninger i enkeltsager, er de i tråd med værdisættet. Derfor kan hver eneste, der sætter et kryds ved mig i november, være sikker på, at jeg står solidt på værdier, der skaber et sundt samfund.

Annonce

Visioner er vigtige. De er retningsvisere. Har vi ingen visioner, er det som at tage på vandretur i vildmarken uden kompas.

Hos Kristendemokraterne står vi på et stærkt værdisæt. Det har formet det Danmark, vi kender så godt. Vi vil værne om vores historie, kultur og kristne arv. Vi har fire grundværdier: menneskeværd, det fælles bedste, frihed og ansvar.

Afledt af sidstnævnte er: Behandl andre, som du gerne selv vil behandles.

Jeg vil gerne rose Lars Jensen for at sætte fokus på behovet for byggegrunde i Løsning. Det er vigtigt her - som andre steder. Vi har brug for tilflyttere for at øge kommunens indtægter og derved skabe forbedrede forhold for alle os borgere.

Vi bør også sætte fokus på at gøre eksisterende boliger og lokalsamfund endnu mere attraktive - for både nuværende og kommende borgere.

Vi skal også øge arbejdsudbuddet. F.eks. ved fastholdelse og styrkelse af samarbejde mellem jobcenter og erhvervsliv for at få udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet, samt sørge for at vores unge mennesker får et solidt fodfæste i arbejdslivet.

Vi skal fastholde den gratis mulighed for parterapi. Det er alt for dyrt at se familier gå i stykker, hvis det kan undgås. Både på et menneskeligt og økonomisk plan.

Småbørnsfamilier skal have frihed til at vælge. Mulighed for økonomisk tilskud til hjemmepasning, deltidspladser og selvfølgelig almindelige fuldtidspladser i både private og offentlige institutioner er vigtig for mig. Sådan kan jeg fortsætte.

Lars Jensen må have fejllæst mit læserbrev om de ansatte i Hedensted Kommune. Tværtimod er jeg optaget af, at de får endnu bedre rammer at virke indenfor og derved får lyst til at blive længere.


Måske skulle Lars Jensen læse mine tanker om emnet igen.

Simon Bendfeldt


Måske skulle Lars Jensen læse mine tanker om emnet igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Politiet har anholdt to og jagter flere: Bankede 20-årig og smed ham i bagagerummet, inden de kørte galt

Annonce