Annonce
Læserbrev

Replik til forslag om turismestøtte i Hedensted Kommune: Vi burde kunne hjælpe dem alle og ikke kun Juelsminde

Jeg tænker, at flere andre turistmål/seværdigheder i kommunen også kunne bruge en ekstra håndsrækning i denne tid.
Annonce

Læserbrev: Jeg har erfaret, at der på det kommende byrådsmøde 29. april i Hedensted Kommune er et punkt 74 på dagsordenen, omhandlende en håndsrækning til turismen i Hedensted Kommune, foreslået af Venstre.

Det er et rigtig godt forslag, men... ingen roser uden torne.

Når man læser bilaget med de konkrete forslag, så er det med til at udbygge og ikke mindst understøtte Juelsminde som turistby. Vi ser det fra Det Konservative Folkeparti som en opgave i at nå hele vejen rundt om kommunen.

Jeg tænker, at flere andre turistmål/seværdigheder i kommunen også kunne bruge en ekstra håndsrækning i denne tid.

F.eks. de små museer i kommunen - Hjortsvang, Glud, Uldum Mølle m.fl - den meget ønskede bådebro ved fjorden ved Stouby, de to små perler Snaptun og Hjarnø samt for mig lokalt, Tørring Camping, der virkelig kæmper for overlevelse efter først oversvømmelse og i den sidste tid Covid-19-nedlukning.

Jeg synes som nævnt, at det er et rigtig godt forslag, men skulle vi så ikke stå ved overskriften og kigge på hele Hedensted Kommune og ikke blot Juelsminde?

Så mange turistmål har vi jo heller ikke, så vi burde kunne hjælpe dem alle og ikke kun Juelsminde by.

Juelsminde er et skønt sted, og jeg forstår ganske udmærket de rigtig mange turister, der år efter år kommer tilbage. Det er Kattegats perle, uden tvivl.

Men vi har altså også mange andre små perler i kommunen, som vi skal bevare, for at Hedensted Kommune også i fremtiden har turisme og en god solid en af slagsen til at bygge videre på.

Claus Sørensen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Løvbjerg-købmand: Mundbind vil gøre hverdagen mere tryg for personalet og kunderne

CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Horsens

Det mener læserne: Øgede krav om mundbind vækker både glæde og vrede

Annonce