Annonce
Læserbrev

Replik til fjernvarmedirektør: Tiden er inde til at sige farvel til flisværker

Absurditeten i en situation, hvor Amagerværket i København importerer flis fra Amazonas, mens Studstrupværket i Aarhus brænder træpiller fra sårbare skovområder i USA og kalder det "grøn energi", er vel indlysende for de fleste.
Annonce

Læserbrev: Direktør for Fjernvarme Horsens Christian Niederbockstruck kan her i avisen 13. april berette, at selskabet har udskudt planen om udvidelse af dets biomasse-anlæg.

Det sker efter politisk uro om biomassens fremtid.

Niederbockstruck nævner også en angivelig "biomasse-forskrækkelse" i befolkningen.

Verdens Skove synes, udskydelsen er en fornuftig beslutning, men at tale om "biomasse-forskrækkelse" er skudt langt over mål. Tværtimod er befolkningen ved at få øjnene op for, at energisektoren har oversolgt den såkaldte "grønne" energi.

Absurditeten i en situation, hvor Amagerværket i København importerer flis fra Amazonas, mens Studstrupværket i Aarhus brænder træpiller fra sårbare skovområder i USA og kalder det "grøn energi", er vel indlysende for de fleste.

Branchen har i årevis vendt det døve øre til kritikken, mens miljøorganisationer som Verdens Skove har råbt sig hæse med advarsler om, at biomasse ikke er klimavenlig.

Dette er nemlig slet ikke nye problemstillinger.

Så tidligt som i 2010 nævnte Klimakommissionen muligheden for en energiafgift på biomasse. Her 10 år efter er biomasse som flis og træpiller som det eneste brændsel afgiftsfrit, hvilket hverken giver mening for klima eller dansk økonomi.

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet sidestillede allerede i 2014 i Jyllands-Posten påstanden om, at biomassen er CO2-fri med at hævde, at "Jorden er flad".

Dansk energipolitiks nestor, Jørgen Henningsen, betegnede det i 2016 som "katastrofalt" at gå fra naturgas til biomassefyrede varmeværker. Biomassen ville fortrænge reel grøn energi mange år frem - lige præcis den situation, vi ser i Horsens i dag, hvor flis har erstattet naturgas.

Verdens Skove er helt enig med Martin Ravn (V), der fremfører, at 15-20 år mere med biomasse er meget lang tid.

Naturligvis kan vi ikke skrotte biomassen i morgen. Hvis vi skal udnytte fremtidens energikilder i form af sol, vind, geotermi og overskudsvarme, kræver det, at vi starter omstillingen i dag.

Energipolitik er i høj grad styret af nationale love og regler. Aalborg har dog vist, at det er muligt for kommuner at tage modige grønne initiativer på energiområdet.

Byen er i fuld gang med grøn omstilling båret af overskudsvarme og geotermi - uden biomasse. Et energisystem uden energi fra skoven er altså ingen umulighed.

Andreas Petersen. Arkivfoto: Laust Jordal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Horsens

HFS fik uafgjort efter flot indsats

Annonce