Annonce
Læserbrev

Replik til byrådskollega: Børn, hvis forældre har valgt et privat tilbud, skal have samme service som børn i kommunalt dagtilbud

Jeg tror også på, at alle vores byrådskolleger har en høj grad af integritet, at vi hver især har et stærkt ønske om at overholde landets love og være med til at skabe de bedste forudsætninger for vores kommune.

Læserbrev: Kære byrådsmedlem Lisbeth Torfing. Tak for den yderst konstruktive kritik af mit forslag (læserbrevet "Et usympatisk og ulovligt forslag fra Venstre", red.).

Jeg er så glad over, at der ikke er skyggen af motivspekulation i dit læserbrev, og særligt glad er jeg for, at du viser så stor tillid til min integritet og lovlydighed.

Du levner ikke skygge af tvivl om, at du har stor respekt for dine politiske kolleger. Det er jo alt sammen grundlaget for et godt og konstruktivt samarbejde.

På beskæftigelses- og integrationsudvalgsmødet 12. maj havde jeg foreslået, at forvaltningen skulle undersøge, om der var mulighed for, at ledige borgere under Horsens Jobcenter kunne få en chance for, dels at få meningsfyldt arbejde ind i deres hverdag, dels at kunne bidrage til at vi som samfund kommer bedre tilbage til hverdagen under genåbningen af Danmark.

Min intention var at give de børn, hvis forældre har valgt et privat tilbud, samme service som de børn, der er i kommunalt dagtilbud.

Forslaget gik slet og ret på, om de ledige under jobcentret kunne hjælpe de private dagtilbud med at leve op til de krav, Sundhedsstyrelsen stiller til dagtilbuddene i form af ekstra pædagog-medhjælp og ekstra rengøring.

Et midlertidigt behov på grund af corona-krisen, som børnene i de kommunale tilbud får opfyldt ved en voldsom og ekstraordinær tilførsel af penge og ekstra gratis arbejdskraft, og som børnene i de private tilbud ikke får den samme offentlige støtte til at få opfyldt.

Ville der være muligheder for at hjælpe? Det var intentionen.

Intentionen var at ændre én situation til en ny og bedre situation; børnene ville få en bedre dagligdag, de private dagtilbud en hjælp, som kunne sidestilles med den hjælp, de kommunale dagtilbud får, ledige, som fik en chance for at prøve sig selv af hos en privat arbejdsgiver.

Jobcenteret ville formidle kontakter og muligheder, og forældrene kunne aflevere deres børn i et dagtilbud, hvor servicen var så høj som mulig. En intention om at alle involverede parter ville vinde på ordningen.

Og intentionen, kære Lisbeth, tror jeg fuldt og fast på, altid er den bedste, i alle de forslag, der stilles.

Det tror jeg på hos alle vores byrådskolleger - fra Enhedslisten til Venstre, hele vejen rundt i byrådet.

Jeg tror også på, at alle vores byrådskolleger har en høj grad af integritet, at vi hver især har et stærkt ønske om at overholde landets love og være med til at skabe de bedste forudsætninger for vores kommune.

Med et ønske om et fortsat godt samarbejde, hvor intentionen altid vil være et ønske om forbedring.

Ole Dahl Kristensen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Flere byggepladser udsat for tyverier

Annonce