Annonce
Læserbrev

Replik til arbejderby-læserbrev: Horsens er en by - en by med plads til alle

Horsens har gennem mange år kæmpet med flere triste prædikater, som vi efterhånden er kommet fri af. Det er derfor uklogt nu at introducere et nyt værdiladet begreb.

Læserbrev: Lasse Piil Pertou skriver i et læserbrev 25. februar, at Horsens er en arbejderby.

Det er sagt før, også af borgmester Peter Sørensen, men det bliver det ikke mere rigtigt af.

Horsens er en by (sic). En by med plads til alle.

Horsens har gennem mange år kæmpet med flere triste prædikater, som vi efterhånden er kommet fri af. Det er derfor uklogt nu at introducere et nyt værdiladet begreb.

Udviklingen væk fra byens mangeårige, negative image begyndte med Landsstævnet i 1990, hvor horsensianerne endelig begyndte at tro på sig selv; og siden da har vi heldigvis evnet at holde fast i det ny, spændende og indbydende image, der gerne favner nye tilflyttere.

Hvis man nu forbeholder byen for en bestemt befolkningsgruppe, gør man byens udvikling til identitetspolitik og trækker den bort fra demokratiet.

Lasse Piil Pertou kan naturligvis have sine synspunkter og kæmpe for dem i relevante fora. Men han kan ikke tage hele byen til indtægt for dem og dermed ekskludere de horsensianere, der ikke deler hans mening.

Han kunne også passende i en stille stund overveje, om det ikke kunne tænkes, at andre end 3F har arbejdet for det Horsens, vi har i dag.

En by, hvor vi ikke behøver at kæmpe mod hinanden, men samarbejde om et fælles mål: en god by at leve i, en by for alle.

Thorkild Overgaard. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Danmark

Liveblog: Politiet opfordrer til at sprede påskehandlen ud over flere dage

Annonce