Annonce
Læserbrev

Replik: Regeringen er i gang - også på ligestillingsområdet

Ligestillingen er ikke fuldendt. Det er stadig en aktuel problemstilling, som kræver en ambitiøs indsats. Vi løfter bedst i flok. Derfor ser jeg frem til at blive inddraget i Venstres og ordførerens konkrete tanker om, hvordan vi kan gøre endnu mere på ligestillingsområdet.

Læserbrev: Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, efterlyser regeringens arbejde på ligestillingsområdet (i læserbrevet "Er det virkelig ambitionsniveauet? I så fald er det imponerende uambitiøst", red.).

Ifølge Fatma må vi forstå, at regeringens ambitioner på ligestillingsområdet er ”hamrende uambitiøse”. Jeg er enig med Fatma i, at vi langtfra er i mål på spørgsmålet om ligestilling i Danmark. Og jeg er da også enig i de eksempler, som fremhæves i læserbrevet.

Men at regeringen ligefrem er uambitiøs og uproduktiv - det mener jeg ikke.

Det er korrekt, at regeringen netop har lukket en arbejdsgruppe, som den borgerlige regering nedsatte. Arbejdsgruppen skulle kigge på mulighederne for at blåstemple prostitution som erhverv. Det betyder, at den borgerlige regering ønskede at ligestille prostitution som erhverv med skolelærer eller tømrer.

Det mener regeringen og Socialdemokratiet ikke, er den rigtige vej for ligestillingen. Tværtimod. Vi vil ikke acceptere, at vi i Danmark skal normalisere en beskæftigelse, som vi ved, er dybt ødelæggende for mennesker.

Med regeringens nye forslag om en exitpakke hjælper vi flere kvinder ud af prostitution frem for at fastholde dem i det. Dermed sikrer vi, at kvinderne får den nødvendige hjælp og understøttelse til at kunne klare sig selv uden for prostitution.

Det mener jeg, skærper ligestillingen for de kvinder.

Derudover har ligestillingsminister Mogens Jensen netop taget initiativ til at undersøge omfanget af problemet med mænd, der ytrer sig hadefuldt om kvinder på nettet.

Desværre oplever alt for mange kvinder at blive udsat for hadefulde ytringer og krænkelser på nettet. Særligt helt unge kvinder er disponible for at bliver overfuset af mænd på nettet.

Derfor mener jeg også, at det er et ambitiøst skridt mod en bedre ligestilling, at ministeren nu vil sikre mere viden og indsigt i problematikken.

I forhold til regeringens indsats over for hjemløse fremgår det af forståelsespapiret, at regeringen agter at nedbringe antallet af hjemløse. Uanset køn.

Jeg mener altså ikke, at Venstres ligestillingsordførers kritik af regeringen er helt berettiget. Ligestillingen er ikke fuldendt. Det er stadig en aktuel problemstilling, som kræver en ambitiøs indsats.

Vi løfter bedst i flok. Derfor ser jeg frem til at blive inddraget i Venstres og ordførerens konkrete tanker om, hvordan vi kan gøre endnu mere på ligestillingsområdet.

Annonce
Birgitte Vind. Foto: Steen Brogaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Annonce