Annonce
Læserbrev

Replik om rasteplads ved Kysing Strand: Jeg er meget enig, men ikke i det ene af hans forslag

Noget andet, der mangles, er et offentligt toilet. Ofte flyver der med toiletpapir - i diverse farver. Ikke så appetitligt!

Læserbrev: Jeg er meget enig med Poul Erik Bak (læserbrevet "Udendørs aktiviteter. Tre gode forslag til Odder Kommune", bl.a. om den offentlige plads ved Kysing Strand, red.) - dette område er smukt med en fantastisk udsigt til både Tunø og Samsø, og ofte ses marsvin i vandet, og der høres fuglekvidder i krattet.

Jeg kommer her dagligt med hunden og kan se, at stedet allerede bruges flittigt.

Odder Kommune har fornyet de fem borde/bænkesæt, hvor der også er plads til grillen.

Der er nok 10 meter mellem bordene, så det er ret OK. Det er super pænt lavet!

Jeg har været her med børnebørn og madkurv - hyggeligt sted med læ fra vestenvinden. På modsatte side af vejen er der åbne marker mod vest.

Jer er dog meget uenig med Poul Erik Bak i hans forslag om at fjerne al bevoksning mod vejen, med det formål at gøre stedet mere synligt.

Den nuværende bevoksning giver både ly og liv til fugle og andet dyreliv, inklusive os med madkurven!

Noget andet, der mangles, er et offentligt toilet. Ofte flyver der med toiletpapir - i diverse farver. Ikke så appetitligt!

Man kan jo også vælge at besøge den hyggelige restaurant Himmel og Hav, her er toilet - og den åbner snart!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce