Annonce
Læserbrev

Replik om dommedagsprofetier: Hvad med et bevis?

Uffe Lindum.

Læserbrev: Kunne Amalie Collatz i Barrit, medlem af DSU, ikke overtales til lige at fremlægge bevis for, at de politisk korrekte påstande i hendes meget lange (i avisen 30. november) nu også er korrekte i forhold til den naturvidenskab, som klimaet er udslag af?

Det er ligesom lidt småt at slå om sig med dommedagsprofetier, hvis deres indhold ligner rent retorisk lamperøg. Det håndværk kan man overlade astrologer og spåkællinger, men Amalie Collatz synes ej heller opmærksom på, at der nu engang er forskel på sandsigeri og naturvidenskab.

Altså venligst: beviser på bordet, og hvis det ikke lader sig gøre, hvordan så med lidt omtanke, før næste verbale flodbølge sættes i gang?

”Ingen er så uvederhæftige som ophavsmænd til indiskutable sandheder”, som en af aforistikeren, overlæge dr. med. Jens Bangs oneliners lyder...

Annonce
Altså venligst: beviser på bordet, og hvis det ikke lader sig gøre, hvordan så med lidt omtanke, før næste verbale flodbølge sættes i gang?
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

Annonce