Annonce
Debat

Replik om byudvikling: Jeg vil nu gerne fastholde, at der er brug for nuancer i debatten

Paw Amdisen. Pressefoto

Læserbrev: Mark Ebert Løvendahl indleder sit indlæg ("På trods af alle muligheder for skønnere byggeri forspilder vi chancen gang på gang", red.) i Horsens Folkeblad med en reference til en, synes jeg, klog kvinde.

Det handler om hans farmor, der åbenbart ofte brugte talemåden, at "det æ æn' så nem endda", når nogle af livets store spørgsmål skulle besvares.

Han bruger efterfølgende referencen til en kritik af undertegnedes læserbreve, som han mener følger samme logik ved at insistere på, at debatten om byudvikling er både mere kompleks og nuanceret, end den generelle debat lader ane, og at der er mange politiske dilemmaer forbundet med spørgsmålet om byudvikling.

Et synspunkt eller insisteren, som han kalder "intetsigende".

Jeg vil nu gerne fastholde, at der er brug for nuancer i debatten.

For ja, jeg medgiver - og det har jeg vist efterhånden givet udtryk for adskillige gange - at der er behov for både mere bæredygtigt og også gerne mere opfindsomt byggeri i vores kommune. Sådan som der også er behov for det i langt de fleste andre danske kommuner, jeg kender til.

Og ja, det indebærer selvfølgelig, at der stilles politiske krav. Ikke kun til æstetik, men i høj grad også til bæredygtighed. Og her kan jeg faktisk godt være enige med kritikerne i, at vi i Horsens Kommune måske har haft for meget fokus på udvikling og for lidt fokus på, hvad vi vil med udviklingen.


Men vi er altså også nødt til at have bygherrer og entreprenører med. Uden dem kommer vi ingen steder. Og vi er også nødt til at tænke på, at vi skal bygge, så alle indkomstgrupper kan bo centralt i vores kommune.

Paw Amdisen


Men vi er altså også nødt til at have bygherrer og entreprenører med. Uden dem kommer vi ingen steder. Og vi er også nødt til at tænke på, at vi skal bygge, så alle indkomstgrupper kan bo centralt i vores kommune.

Her deler jeg ikke Mark Ebert Løvendahl opfattelse af billige boliger som "ukrudt" i bybilledet, men ser det derimod som en forudsætning for en mangfoldig bosætning.

Nu kender jeg ikke det byggeri i Aabenraa, som Mark Ebert Løvendahl henviser til i sit indlæg fra andet end billeder. Jeg kender ikke huslejen, eller om der overhovedet er privatboliger/lejeboliger i byggeriet, som vist mest er erhvervslokaler. Men spørgsmålet er dog stadig, om løsningen på nutidens byudvikling er historicistisk at kopiere fortidens byggestil og arkitektur? Det tror jeg ikke nødvendigvis, at det er.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Schæferhunden Buller advarede om nattebrand: Få minutter senere stod Christina på gaden med tre-årige Felix i favnen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce