Annonce
Læserbrev

Replik om boliger og æstetik: Min mor Lilli Gyldenkilde snobbede aldrig opad

Min mor ville være glad og stolt over, at der bygges flere almene boliger til alle slags mennesker - det ved jeg med sikkerhed.

Annonce

Læserbrev: Horsens er i en rivende forandring - til det bedre, synes jeg.

Vi skaber en by, hvor alle har råd til at bo, vi skaber blandede boliger, anderledes boligformer og boliger for alle forskellige mennesker.

Jeg er bevidst om, at smag er forskellig. Det er den såmænd også hos min mand og jeg. Vi har faktisk svært ved at blive enige om indretningen i stuen, hvilket vore venner og familie kan bevidne.

Jeg er også bevidst om, at alle har en mening og en smag om de boliger, der bygges i Horsens i øjeblikket. Det har man ret til at have, og man har også altid ret til at ytre ens egen mening.

Men når nu Sisse Landert i et læserbrev i Horsens Folkeblad (onsdag, red.) laver en stråmand på min mor - lægger ord i munden på hende, tilskriver hende en holdning, som hun så absolut ingen indsigt kan have i, så synes jeg faktisk, at tingene stikker lidt af.

Hvorvidt min mor ville have syntes, at byggeriet (som i øvrigt ikke er færdigt) er pænt eller grimt, skal jeg ikke kunne sige. Hun er her ikke til at spørge. Men jeg ved med sikkerhed, at hun aldrig snobbede opad og mente, at fordi man får boligstøtte, så bor man pr. automatik i slum/ghetto og er af ringere stand, end hvis man bor i en præstebolig.

Jeg ved også med sikkerhed, at hun ville bifalde moderne og gode boliger til alle uden træk og skimmelsvamp. Det ved jeg, fordi det var en af de ting, hende og jeg talte meget om. Min mor boede som ung i Stengade i København, i en yderst saneringsmoden lejlighed på 4. sal med lokum i gården, så hun vidste at sætte pris på en ordentlig bolig.

Jeg gad vide, hvad medlemmerne af Boligforeningen Lejerbo (som står for en stor del af den kommende udlejning) tænker, når de læser Sisse Landerts læserbrev. For slet ikke at tale om de virksomheder, der ønsker at etablere sig i området.

Min mor ville være glad og stolt over, at der bygges flere almene boliger til alle slags mennesker - det ved jeg med sikkerhed.

Susan Gyldenkilde (i midten) ses her i forbindelse med rejsegildet på Lilli Gyldenkildes Torv. Hun mener, at der laves en stråmand på hendes mor i et læserindlæg. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Smittetal sætter rekord i Danmark: Borgmesteren har klar opfordring til borgerne i Horsens Kommune

CORONAVIRUS

Live: Regeringen vil udvide hjælpepakker efter nye restriktioner

Annonce