Annonce
Debat

Replik: Klapning slår ikke fiskene ihjel og er helt nødvendig for driften af havnene

Kasper Ullum. Pressefoto

Læserbrev: Der har bl.a. her i avisen været debat om miljøeffekterne af klapning af havbundsmateriale. Danske Havne hilser enhver debat om vores havmiljø velkommen, men debatten skal baseres på fakta. Og fakta er, at klapning ikke udgør en væsentlig risiko for havmiljøet.

Som en naturlig proces flytter vind og vand en masse partikler fra land mod havet. Til sidst ender en stor del af partiklerne i havet, herunder også i havne og sejlrender. Partiklerne består af f.eks. grus, sand, ler, men også næringsstoffer.

Derudover flytter havet også selv en masse sediment ved bølger og strømme.

Annonce

Klapning er, når havbundsmateriale lægges ud på havet. Navnet er kommet af de klapper, der åbnes i bunden af prammene, der fragter det opsamlede materiale, så materialet kan synke til bunds i havet.

DTU har i de senere år undersøgt bl.a. miljøpåvirkninger fra både klapning og råstof-udvinding og fiskeri. Konklusionen fra rapporterne er, at det ikke har væsentlig effekt på miljøet.

Andelen af sedimenter, der flyder i havvandet som følge af klapning, udgør en meget lille del i forhold til de normale mængder.

Og andelen af sedimenter, der flyder i havvandet, er så i øvrigt mindre end én procent.

Det er kun tilladt at klappe sediment, hvis det ikke kan påvirke havmiljøet negativt.


Der er andre faktorer som f.eks. næringsstoffer, der presser havmiljøet langt mere end klapning.

Kasper Ullum


Der er andre faktorer som f.eks. næringsstoffer, der presser havmiljøet langt mere end klapning.

Materialet, der klappes, er en del af en naturlig proces, hvor sedimenter hele tiden transporteres af vandet og aflejres på havbunden. Det vil sige, at de ikke kun ligger i havne og sejlrender, men også i den resterende del af havet - man flytter altså bare havbundsediment fra ét sted til et nyt sted.

Hvis sedimenterne skal på land i stedet, kan de ikke bare genbruges.

Det store vandindhold vil medføre, at det skal drænes for vand og typisk transporteres langt på lastbil for at deponeres i et "hul".

Det vil få miljømæssige konsekvenser og f.eks. medføre mere tung transport, øget CO2-belastning, støj og støv.

Det vil også have meget store konsekvenser for havnene. Der er eksempler fra havne, hvor prisen ved deponering på land øges fra ca. 5,5 mio. kr. til 26-33 mio. kr. Den prisforskel er ødelæggende for havneforretningen og kan gøre det meget svært for nogle havne at overleve.

Derudover vil det også mindske vores konkurrenceevne med udlandet, hvor en række udenlandske havne står i kø for at overtage opgaver fra danske havne. Med tab af opgaver, arbejdspladser og omsætning til følge. Derefter mindre råderum til investeringer og fornyelse. En ond spiral, endda uden påviselig miljømæssig nytteværdi. (Forkortet, red.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Politiet har anholdt to og jagter flere: Bankede 20-årig og smed ham i bagagerummet, inden de kørte galt

Annonce