Annonce
Debat

Replik i byudviklingsdebat: 'Nye Borgerliges politiske ypperstepræst' indbyder hverken til dialog eller konsensus

Paw Amdisen. Pressefoto

Læserbrev: Jeg havde egentlig lovet mig selv at holde en pause fra debatten om byudvikling, men et indlæg fra Søren Lind Jensen fik mig alligevel til tasterne igen ("Vil de have mere af samme slags? Det synes jeg, de skal melde ud i god tid før kommunalvalget", red.)

Ud over et par morsomheder om undertegnede, der bliver kaldt både et appendiks til socialdemokraterne og Komiske Ali indeholder Søren Lind Jensens indlæg nemlig nogle gode eksempler på, hvordan man kan afspore debatten om byudvikling helt og aldeles og sikre sig imod enhver form for fornuftig dialog eller debat om emnet.

Godt nok afslutter Søren Lind Jensen sit indlæg med en opfordring til at finde "konsensus" om fremtidens byggerier i Horsens, men inden da har han bl.a. sat etiketterne "vandalisme" og "hærværk" på socialdemokraterne, SF og Liberal Alliance og gjort det klart - her bliver retorikken nærmest religiøs - at disse partiers eneste vej ud af evig fortabelse (Dansk Folkeparti har åbenbart i denne sag fået syndernes forladelse forlods) er, at vi "angrer" vores "brøde".

Annonce

Her indbydes altså hverken til dialog eller konsensus, men til, at vi - måske - kan få syndernes forladelse, hvis vi erkender vores skyld og syndighed over for Nye Borgerliges politiske ypperstepræst.

Som sine politiske slægtninge på den konspirationsteoretiske amerikanske højrefløj opererer også Søren Lind Jensen med en ganske dækningsløs teori om politisk konspiration.

Således insinueres det, at der (af borgmesteren og den socialdemokratiske byrådsgruppe) skulle være blevet taget særlige hensyn til "kammeraterne i Lejerbo" i forhold til godkendelserne af det omdiskuterede byggeri på Lilli Gyldenkildes Torv.

Igen: Er en sådan - meget alvorlig - dækningsløs beskyldning en invitation til dialog og konsensus?


(...) jeg tror, Søren Lind Jensen (og hans eventuelle vælgere, hvis han bliver valgt) skal forberede sig på en lang politisk ørkenvandring, hvis det er hans indgang til det politiske arbejde.

Paw Amdisen


Det virker ikke sådan, og jeg tror, Søren Lind Jensen (og hans eventuelle vælgere, hvis han bliver valgt) skal forberede sig på en lang politisk ørkenvandring, hvis det er hans indgang til det politiske arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Odder For abonnenter

Forældre har fået nok: Vores børn er blevet ødelagt, fordi de ikke har fået den rette hjælp

Sport

Hedensted-spillere ramt af corona

Annonce