Annonce
Debat

Replik i brodebat: Om at fange en modstander i forkerte oplysninger...

"Jeg gad vide, om alle Kattegat-forbindelsens fortalere har samme naive tro på, at projektet "er grundigt regnet igennem", som hr. Kejser har?", skriver Oluf Bang Jensen. Illustration: kattegat.dk

Læserbrev: "... fint at fange en modstander af broen i direkte forkerte oplysninger", hoverer Torben Kejser i læserbrev ("Læserbrevsskribenten har helt overset ventetid ved færgen", red).

Om tidsbesparelsen er en halv eller en hel time, synes jeg er uvigtigt i et større perspektiv. De, som har brug for (ofte) at komme hurtigt fra Østjylland til Sjælland, er en (ganske vist højtråbende) minoritet.

Nu vi taler om "direkte forkerte oplysninger". Det er korrekt, at Storebæltsbroen i 2019 gav en indtægt på godt 2,9 mia. kr. Hr. Kejser "glemmer" bare at nævne, at staten har snuppet ca. halvdelen af dette beløb for at finansiere andre infrastruktur-projekter og vil fortsætte med at gøre dette på ubestemt tid.

Storebæltsbroen kunne ellers allerede være gældfri. Brugere af denne kommer altså til medfinansiere andre projekter. For der er rigtig meget, der skal finansieres.

Indtil videre er Kattegat-forbindelsen heldigvis kun en drøm hos "en højtråbende minoritet", men der er jo lige Femern-forbindelsen også.

Dette projekt er i fuld gang med stålsat opbakning fra diverse toppolitikere, som har forsøgt at miskreditere fagfolks indvendinger mod Femern-forbindelsens økonomiske bæredygtighed.

"... for man sætter naturligvis ikke så stort et byggeri i gang, uden at det er grundigt regnet igennem", mener Torben Kejser.

Tja. I 2011 blev Femern-projektet vurderet til at skulle koste ca. 38 mia. kr. (Ingeniøren 22. februar 2015). I 2015 lød prisen på ca. 58 mia. kr.

Da tilbuddene fra diverse entreprenører kom ind, viste det sig, at selv dette beløb var sat for lavt. Efterfølgende lød prisen på ca. 64 mia. kr.


Trafikforsker, professor Bent Flyvbjerg siger, at store anlægsarbejder konsekvent bliver underbudgetteret, og at både planlæggere og politikere gør dette med åbne øjne.

Oluf Bang Jensen


Trafikforsker, professor Bent Flyvbjerg siger, at store anlægsarbejder konsekvent bliver underbudgetteret, og at både planlæggere og politikere gør dette med åbne øjne.

Man "anvender de ideelle betingelser hele vejen igennem". Politikerne ved godt, "at budgetterne formentlig ikke kan holde, men kan på den anden side ikke fortælle befolkningen det" (Ingeniøren 6. juni 2011).

Jeg gad vide, om alle Kattegat-forbindelsens fortalere har samme naive tro på, at projektet "er grundigt regnet igennem", som hr. Kejser har?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Hedensted

Smitte stabiliserer sig i Hedensted: Forventer fald i tallene fra torsdag

Annonce